Sigurds diktatorskole: Hvordan bliver jeg diktator? (2 af 2)

Sigurd Zweistein

Her følger andel del af kurset: Hvordan bliver jeg diktator.

Diktaturer er fascinerende for betragteren udefra. Hvordan har de undgået demokratiske vinde? Dem, der befinder sig på toppen, ser ud til at nyde livet. Derfor kunne det være godt at vide, hvordan man mon bliver diktator.

Endnu eksisterer der ikke en relevant uddannelse herhjemme.

Som introduktion til en sådan uddannelse har jeg skrevet disse to oplæg.

 

Satire over Berlinermuren

Den Tyske Demokratiske Republik (tysk: Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990. DDR blev oprettet i 1949 af den del af Tyskland, som Sovjetunionen efter aftale med de vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) havde besat efter anden verdenskrig.
DDR var officielt en demokratisk flerpartistat, men i praksis var det partiet Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) der bestemte. Ved DDR's forfatning af 1968 blev partiets lederskab skrevet ind i forfatningens artikel 1.
DDR var til det sidste efter egen opfattelse en demokratisk republik med frie og uafhængige valg. Først i 1973 blev landet anerkendt af Vesttyskland og en række andre vestlige lande, mens det fra begyndelsen var anerkendt af hele Østblokken. Under den kolde krig var landet medlem af Warszawa-pagten og DDR's geografiske placering som frontlinjestat og de betydelige antal sovjetiske tropper i staten, gjorde DDR central for Warszawapagtens militære strategier overfor Vesten.

  1. Du sidder relativt sikkert i sadlen som diktator i det land, du har "erobret".
  2. For at være sikker i den sadel, skal du sørge for, at dine generaler ikke lider nød. Det betyder, at de skal forkæles med millionlønninger, kæmpeferiehuse med tjenestefolk og hele gøjemøjet, halve slotte til hverdagsbrug også med tjenestefolk og alt tingeltangel.
  3. Fremhæv så tit, du kan, soldaternes "opofrelse" og "indsats" for landet og giv dem en masse medaljer. De er billige, og signalværdien er høj.
  4. Vær  opmærksom på politiet. Undgå at begå den fejl, at du tror, det kun er militæret, der skal forkæles.
  5. Sørg for at lægge en smule til side til din alderdom. Opret konti i Lichtenstein, Andorra, Cayman Island og ellers i Rusland, Kina, Tyrkiet, Hviderusland, Iran og hvor dine venner ellers bor. Sørg derfor også for som nødvendig arbejdsindsats at blive et højt estimeret bestyrelsesmedlem af de største og vigtigste firmaer i dit land. Nogen, hvor bestyrelseshonoraret er højere end din faste gage på 100 millioner.

Svigermor

  1. Hvis der er problemer i ægteskabet, skal du sørge for at gå så stille med dørene som muligt. Kan hun ikke være stille, må du desværre nok se i øjnene, at hun skal anbringes et sted, hvor ingen kan høre hende. Det kan være på havets bund iført cementsokker.
  2. Det kan dog kun ske, hvis hun tilfældigvis ikke er din svigerfars yndlingsdatter. Er hun det, skal du bede ham om et godt råd og se ked ud af det. Måske er du kommet til at lade din hånd hvile lidt for længe på en anden kvindes lår; måske er din tunge pludselig og uden din vilje i betænkelig nærhed af en tredje kvindes kind; måske har du spurgt en stuepige, om hun trængte til en rigtig mand; alt det kan undskyldes og behøver ikke være farligt for din stilling.
  3. Hvis du er jævnaldrende med din yndige svigermor, vil jeg dog hæve en pegefinger. Der er alt for mange af den slags i historien, og der kommer sjældent noget godt ud af at blive uvenner med din svigerfar. Især ikke, hvis han er general.

Her til sidst vil jeg anbefale, at du af og til afholder pomp og pragt med militært isenkram; folket elsker den slags, hvor de skal stå og vifte med nationens flag. Vil de ikke det, er der plads på havets bund som allerede tidligere anført.

Skal du have de gamle med, hæver du deres pension en bette smule. Skal du have de unge med, arrangerer du store festivals med gratis øl og musik, hvor du henter de store kanoner fra USA. Til alle dem i midten sørger du for gode, stabile lønninger, som du låner til i udlandet. Du aftaler en tilbagebetalingsordning på ikke under 50 år. Så er du alligevel død til den tid.

Summa summarum

  1. Det er altid militæret, der bestemmer. Soldaterne er upolitiske; de skyder på dem, de får ordre til at skyde på
  2. Kald dit diktatur for demokrati; omdøb landet for at gøre det ekstra tydeligt, som for eksempel: Deutche Demokratische Republik eller Den demokratiske Republik Congo. Lav et slags folketing, så det får et skær af noget, der findes i andre lande; fortæl de dommere, du udpeger, at de sidder på din nåde og barmhjertighed, for ellers er der god plads på havets bund.
  3. Lad dig se med filmstjerner, på TV, i musikbranchen, i kulørte ugeblade.
  4. Hvis du er heldig, er der en pandemi lige om hjørnet. Den kan klare alt det for dig, du ikke selv formår!

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer