Stågbak-byggeri er vedtaget af kommunalbestyrelsen 30. 11. 2020

Lodsejere ønsker at udstykke en række helårsboliggrunde ved Stågbak og Tuerbak i Klitmøller.
Thisted Kommune imødekommer ønsket, da befolkningsprognoser viser, at der er øget tilflytning til Klitmøller og hermed efterspørgsel på boliger.

Placeringen er centralt i Klitmøller, hvor ca. 2 hektar henligger som ubebygget areal. Lokalplanen har til formål at danne plangrundlaget for 12 nye helårsboliger, samt favne de 2 eksisterende boliger inden for planområdet, der i dag er omfattet af Byplanvedtægt nr. 6.

I Byplanvedtægt nr. 6 fra 1976 er området sammenfaldende med delområde 1A, der er udlagt til åben-lav boligbebyggelse efter en samlet plan. Byplanvedtægten er ikke byggeretsgivende til at udnytte området og derfor udarbejdes en ny lokalplan. Der er udarbejdet en samlet bebyggelsesplan for området, der fastlægger mulighederne for udstykning til en åben-lav boligbebyggelse og samtidig tilgodeser de landskabelige og naturmæssige værdier i området. Området er forholdsvis kuperet med flere klittoppe, og disse klittoppe skal friholdes for bebyggelse. Dette sker i overensstemmelse med intentionerne i byplanvedtægten.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 02.12.2020 til 02.01.2021. Der er - så vidt det erfares - ikke indkommet nye oplysninger.

Christian Madsen havde forslag til bebygning af området

En lille fyr bremsede planerne dengang. Tilladelsen til at bebygge Stågbak- Tuerbakfirkanten blev vurderet negativt af Planklagenævnet.
Der lever nemlig et antal markfirben, et krybdyr, der er totaltfredet. I klagen fra advokat Erik Svanvig på vegne af ejeren af en naboejendom til lokalplanområdet, anmodes om, at klagen får opsættende virkning ”i forhold til at udnytte lokalplanens rammer”.
I klagen fremføres, at byggeri er uforeneligt med områdets klassifikation som et område med høj naturværdi.
Det tænkte daværende Hanstholm Kommune ikke over, da det i 1976 blev udlagt til boligformål. Først i 2005 blev det registreret som beskyttet hede.

Hvad så med markfirbenene nu?

Natura 2000-område omfatter habitatområde nr. 24 og 220 samt fuglebeskyttelsesområdenr. 22. Grundet afstand fra nærmeste Natura 2000-områder, og da lokalplanområdet ligger centralt i byen, vurderes ikke, at realisering af lokalplan vil medføre nogen væsentlige påvirkninger på de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for områderne.

Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter listet på direktivets bilag IV jævnfør Habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Denne beskyttelse gælder både inden for og uden for Natura 2000-områder og skal sikre, at arterne bl.a. ikke jages og indsamles, samt at arternes raste- og ynglesteder ikke beskadiges eller ødelægges. Jf. Planhabitatbekendtgørelsens § 7 kan planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter.

Vurderingen af om arternes yngle- eller rasteområder ødelægges, skal ses ud fra en bredere økologisk forståelse (vedvarende økologisk funktionalitet); således kan der inden for et lokalområde være flere yngle- og rasteområder, og et projekt kan derfor gennemføres, så længe den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområdet opretholdes på mindst samme niveau.

Lokalplanområdet ligger i et område, der i sammenhæng med de store sammenhængende klithedearealer både inde i byen og uden for byen udgør et sammenhængende netværk af levesteder for markfirben. Særligt klitterne langs kysten udgør en forbindelseslinje til de store klitheder nord og syd for Klitmøller, og især er der for klitheden nord for byen en ubrudt forbindelse i form af klithede naturtyper. Inde i lokalplanområdet er yngle- og rasteområder for markfirben udlagt som en grøn kile, som ikke må påvirkes ved realisering af lokalplanen.

De områder, der er udlagt til bebyggelse, består af fødesøgningsområder eller sporadiske opholdssteder og har således ikke en økologisk funktionalitet som yngle- eller rasteområde for bestanden. Thisted Kommune har i forbindelse med planprocessen tilpasset lokalplanforslaget, herunder reduceret antal af byggegrunde og bebyggelsesprocent, samt ændret stiforløbet og vejadgang. Desuden er byggefelterne B10 og B12 rykket, så det ligger uden for egnede yngle- og rasteområder og ind i bevoksningen med fyrretræer. Thisted Kommune vurderer, at den nuværende lokalplan ikke påvirker levestedets økologiske funktionalitet, særligt grundet placeringen af byggefelter udenfor yngle- og rasteområder, vilkår om at områdetuden for byggefelterne ikke må ændres, og sammenhængen til klithederne nord og syd for byen samt inde i byen. Der er derfor ikke stillet krav om afværgeforanstaltninger. Lokalplan 8-007 (Forslag)Side 14

Thisted Kommune vurderer samlet set, at lokalplanen ikke har en negativ effekt på markfirben, og at levestedets økologiske funktionalitet bevares på minimum samme niveau.

Fik du læst:

Fik du læst:

Lokalplan for Stågbak vedtaget den 24-11-2018. Første gang! Men der var også et borgermøde …

Mona brokker sig over TV i TIDEN

Nu er dette altså en brokkespalte. Ros til de forskellige medier må du finde andre steder. Har du selv ris og brok til KlitPosten.dk, har du mulighed for at skrive en kommentar, se lige her nedenunder.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer