Stågbak-problematikken

Markfirbenet

Markfirbenet er beskyttet

Kampen om parcellerne i Stågbak står mellem hensynet til naturen, i dette tilfælde markfirbenet, og så ønsket om en eller anden form for udvikling af Klitmøller.

– Vi, der bor her, vil naturen - og passer på den, men der skal også være plads til at udvikle Klitmøller, og netop den plads kan være svær at finde fremover med den afgørelse, Planklagenævnet har truffet, siger Preben Holler, mølbo og socialdemokratisk medlem af Thisted Kommunalbestyrelse.

Det er Planklagenævnets beslutning, der gør det til et problem, for nævnet har erklæret den lokalplan, kommunalbestyrelsen godkendte i november 2018, for ugyldig. Væk er muligheden for 12 byggegrunde på Stågbak i Klitmøller. Med mindre kommunen laver en ny plan, som kan realiseres uden konsekvenser for firbenet og dyrets levevilkår.

Stågbak-udstykningen

Eksempel på et markfirbensbeskyttet pælehus med pælesti

Det lader dog til, at ingeniør Sissy Foss fra Mark og Grund, Thisted Kommune, har et forslag, der kan klare alle problemerne i forbindelse med markfirbenet.

– Det er egentlig særdeles enkelt. Husene skal simpelthen bygges på pæle. Veje og stier skal hæves over jorden, så markfirbenet har fri og uhindret adgang over hele Stågbak.

– Derved overtræder vi hverken habitat eller bestemmelser i EU. Jeg tror, kommunalbestyrelsen vil blive begejstret!

– Der er så mange perspektiver i mit forslag, at jeg gad vide, om ikke jeg kommer i betragtning til dronningens fortjenstmedalje? Eller måske bliver jeg næste års Thybo? Eller æresborger i Klitmøller?

Ingeniøren ser drømmende ud ad vinduet ned mod fjorden og hører ikke engang, at din udsendte markbiolog forlader kontoret.

Andre indlæg, du vil synes om:

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
V
26. februar 2020 10.22

I den anden ende af byen har vi haft ynglende markfirben under vores træterrasse de sidste 10 år, så den kan sagtens leve hvor der er huse og mennesker.

NG
26. februar 2020 13.27

N:
Et spændende forslag fra Sissy Foss – mon ikke Mølboerne skulle lave en studietur til https://www.pfahlbauten.de/museum/virtueller-rundgang.html , her har man for mange år siden lavet en lokalplan/et byggeri, der både tager højde for de kære markfirben, men samtidig også er rimelig fremtidssikret i forhold til de ekstreme regnbyger, men også havvandsstigningerne. ;-

ja
26. februar 2020 13.28

J:
En firben skal vel ikke stoppe udviklingen i Klitmøller hvad bliver det næste så?

gorvela
26. februar 2020 13.29

G:
der er da tidligere taget samme hensyn til en frø

lmanbjfi
26. februar 2020 13.30

L:
Som H tidligere skrev; Udvikling er ikke lig med inddragelse af nye naturområder. Som jeg husker diskussionen da den første udviklingsplan blev lavet, var der enighed om at 1000 indbyggere var max. Måske skulle udvikling nu handle om kvalitet i stedet for kvantitet. Fx ved omdannelse og ændringer i de bestående bygninger eller fra feriehus til helårshuse. Pas på de grønne områder i byzonen og naturen udenom. Det er det, som har skabt livskvaliteten i byen, og går det grønne og naturen tabt bliver byen mindre attraktiv. Stop ved de 1000 og blæs på den nemme profit.

Red.
26. februar 2020 13.31

Kommentarerne er hentet fra Facebook og anonymiseret