Sushi-baren er godt i gang hos SPAR Klitmøller

Hele juli måned præsenterer SPAR Klitmøller en ekstra mulighed for at få stillet sulten. Hvis der skulle være mere tilbage efter alle de muligheder, Klitmøller byder på.

Her står Kamil, der er ansat i firmaet Bar´Sushi og gør klar til dagens salg. Han er glad for byen:

– Det er et dejligt sted. Her kommer mange, både turister og besøgende og klitmøllerborgere.

Da han kommer fra Odense, ved han naturligvis ikke, at byens folk hedder mølboer. I rationaliseringens navn skærer man blot 10 bogstaver ud af ordet klitmøllerborgere - og vupti!

Vi må afbryde interviewet, for et turistpar bevæger sig hastigt over mod boden. Der foreligger jo den påstand, at de mange turister og besøgende i byen ikke lægger så mange kroner. Dette par gør, hvad de kan for at mane dogmet i jorden.

– Wir kommen aus Hamburg und es ist so schön hier in Klitmøller. Ja, wir surfen auch, siger den mandlige pendant til vores egen verdensmester. Ham her hedder dog Kurt og er relativ ydmyg:

– Übung macht den Meister! Sagt man. Wir werden sehen!

Fik du læst:

Fik du læst:

Bar´ nyhed

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer