“syg i hodet” 12 af 24


12a

 

Hjemme snupper jeg et bad næste dag og venter nu kun på aftensmaden. Men mor er ikke kommet hjem. Vi skal snakke om den der friskole. Jeg er kørt lidt op over den ide. Nu, da Lene Sofie ikke længere …

 

Jeg går lidt frem og tilbage i stuen. Kigger ud ad vinduerne mod syd; somme tider går hun til frisør, men der er lukket og slukket. Mod nord ned mod vejen er der intet at se. Stikker lige hovedet ind i soveværelset. Bare sådan.

 

Jeg napper en leverpostejmad mere, for jeg er blevet sulten.

Går ind og spiller et spil på iPaden. Kigger lidt billeder af Lene Sofie, men af en eller anden grund mangler interessen. Nej, det er slut. Min mave bliver ved med at være så tung, uanset hvad jeg laver.

Jeg lægger mig på sengen og prøver at slappe af.

Pludselig vågner jeg. Forvildet stirrer jeg på mobilens ur. 02.45. Jeg ryster lidt af kulde og må lige op. På vej i seng fra toilettet får jeg en tanke. Der er umanerligt stille.

 

Mor er ikke kommet hjem endnu. Jeg går nu frem og tilbage. Kigger ud i den mørke nat og bider negle. Det er ellers ikke noget, jeg gør normalt.

Flere gange tager jeg fat i min mobil, men tøver. Går hen til vinduet.

Så ringer jeg 114.

- Politiet.

- Min mor er ikke kommet hjem endnu, og jeg …

- Må jeg få dit CPR-nummer?

Det får han. Og mors.

- Normalt går vi ikke i gang så hurtigt. Men du siger, det ikke er normalt …

- Ja, hun plejer altid at være hjemme inden aften. Hun har altså heller ikke noget arbejde, så derfor …

- Det kan jo være, vi kan finde hende et sted derude. Måske besøger hun bare nogle venner og har glemt at give dig besked?

 

Han forsøger at trøste mig, det er klart nok.

Jeg går i seng. Hvad ellers? Jeg er så søvnig, at jeg alligevel snart ville falde i søvn.

 

 

 

Et mægtigt rabalder vækker mig. Mobilen viser 05.55.

- Mor?!

 

Hun står midt på trappen og støtter sig til gelænderet. En potteplante fra vinduet ligger knust neden for trappen. En masse jord, skår og planter er strøet omkring.

- Ludvig, sov … ssssover du ikke?

- Jeg har været så bange for dig, mor.

- Åh, ssskidt pyt, jeg haaaaar bare været på værsssshus … Åh, den fandens plante. Nå, skidt pyt.

- Nu skal jeg hjælpe dig i seng.

 

Jeg tager fat om hende og får hende med mig op. Hun sidder på sengekanten og griner lidt.

- Mor, skal jeg hjælpe dig med tøjet?

- Naaaej, gu skal du ej, Ludvig. Det klllarer jeg selv.

Men jeg bliver alligevel stående. Langsomt, langsomt får hun trøjen af og smider den på gulvet, mens hun af og til smågriner. Jeg ved ikke, hvad der er så morsomt; det må være noget, hun har oplevet. Jeg kigger den anden vej, da hun smider alt sit tøj.

Jeg mærker, hvordan blodet farer op i hovedet på mig. Jeg har aldrig set min mor nøgen før. Det bruger vi ikke i min familie.

Jeg piller ved et maleri på væggen. Står med ryggen til. Så hører jeg, hun kryber ned under dynen.

Er der noget, vi lige skal have på plads?

På den anden side nytter det ikke meget at snakke lige nu.

Det er noget værre svineri, der nede ved trappens fod. Jeg kan lige så godt …

Efter et kvarters rengøringsarbejde går jeg igen i seng, men har lidt svært ved at falde i søvn. Jeg kommer i tanker om, at jeg hellere …

- Hallo? Ja, jeg vil bare sige, at min mor er kommet hjem.

- Nå, det var godt, Ludvig. Kan du nu sove godt?

- Jo, tak.

 

 

Der er kun en time, til jeg skal op, så derfor er jeg lige ved at komme for sent. Jeg farer rundt og når også at kaste et blik ind til mor.

Hun sover tungt. Godt så.

 

12b

 

- Skal vi mødes i aften?

 

Leffe ser på mig.

- Jaa, øh, hvad med i eftermiddag?

- Jo, jeg tænkte bare, at …

- Lad os bare træne. Der er ikke så mange nede i fitness. Men hvad med lidt fodbold?

- OK, vi kan gøre begge ting. Er du ved at få for store muller?

 

Leffe vender sig mod mig og griner lidt. Så tager han fat i min ene overarm og trykker på mine muskler.

- Hold da helt ferie, mand.

- Ja, det er godt med dig, Leffe.

- Du er vist lidt vild med det der træning, hvad?

- Ja, men Leffe, hvis jeg ikke vil blive ved med at ligne en ano … en pige, der ikke spiser noget, så bliver jeg nødt til at træne.

 

Han siger ikke noget. Har åbenbart ikke så ondt længere.

 

Vi motionerer igen i skolegården. Ovre under lætaget øver Lene Sofie og veninderne sig i armgang. Hun ser ikke denne vej. Jeg har set meget på hende, men hun ser ikke tilbage. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ser efter hende. Det er altså slut. Jeg bliver tør i munden.

- OK. Det er en aftale. Klokken 16 omme på stadion.

 

I klassen er der en masse snak. Læreren er ikke kommet. Det føles næsten som et forlænget frikvarter.

Bag mig hyler Møf og Mek op af grin over et eller andet, som Møf har oplevet. I dørrækken har Mads med de tykke, vanskabte læber stukket hovedet sammen med Matias; de snakker om noget, andre ikke må høre. Fint nok.

I vinduesrækken sidder Mathilde og Line nu sammen. Laura og Klara sidder ved bordet foran af samme årsag.

Der er en summen rundt omkring. Jeg kigger på skærmen på min iPad og prøver at koncentrere mig om stilen til på fredag. Den er halvsvær, for det er et politisk emne, har Susanne sagt.

På en måde er det godt nok, at de lader mig i fred.

På en måde er det også megasyret, at de ikke vil snakke til mig. Eller med mig.

Jeg ved ikke, hvad mor laver lige nu. Jeg håber bare, at hun sover, lige til jeg kommer hjem igen. Jeg ser på mobilen. Ingen beskedder fra hende.

Mit ene ben går op og ned som en anden trommeslager. Hvis nu mor slet ikke vågner? Hvis hun ligger og er ved at dø lige nu?

 

Læreren er stadig ikke kommet. Jeg rejser mig, klapper computeren sammen, tager min taske og går hen mod døren.

Der bliver stille. Jeg er lidt rød i hovedet. Håber ikke, de lægger mærke til det.

Jeg når ikke helt døren, før Mads springer op og stiller sig foran den med begge arme løftet op over hovedet. I forvejen er han noget højere end mig.

- Hvor skal du hen, spørger han grinende og ser på de andre.

Jeg er lige ved at svare ham, som jeg plejer, når nogen spørger mig. Måske er det så længe siden, at nogen har snakket til mig, at jeg er kommet ud af vanen.

Jeg stiller tasken fra mig, tager fat i hans trøje foran og skubber ham til side med så stor kraft, at han tumler helt op i væggen med en eller anden lyd. Han falder om.

Der kommer også lyde fra de andre, og jeg når lige at se Mads´ store øjne, inden jeg river døren op og styrter ud.

Lukket for kommentarer