“syg i hodet” 22 af 24


22a

Pludselig er jeg ikke søvnig længere.

- Ja?

- Det sker, at jeg får for meget, og det er jeg ked. På dine vegne. Så føler jeg mig som en dårlig mor. Især bagefter.

Jeg lytter. Hvad kommer der?

- Jeg vil prøve på, nej, jeg vil love, at jeg fra nu af prøver at drikke mindre. Men helt undgå det hverken vil eller kan jeg.

- Det er jo derfor, alkoambula …

- Hold nu op med det der alkoholnoget. De har ikke plads foreløbig, og det virker sådan fjernt og uvirkeligt.

- Nå, da synes jeg da, at der var noget med højst 14 dage …

- Jeg tænker på, og undskyld, hvis jeg afbryder dig, Ludvig. Ja. Det bør man ikke gøre, når ens dreng er så gammel, vel? Men jeg tænker på, at hvis du sad inde i min hjerne, ville du bedre kunne forstå mig.

- Er det, fordi du er ked af noget og derfor drikker?

- Neeej, så enkelt er det ikke. Det er bare så rart og afslappende.

 

Jeg sukker lidt.

- Jeg ved godt, det ikke er rart for dig, altid. Jeg kan, nej, jeg må nok indrømme, at jeg måske aldrig kan lade være med at drikke. Hvad siger du til det?

- Jeg er glad for, at du vil snakke om det, for når du har drukket, kan vi ikke snakke sammen.

- Det er også derfor. Jeg vil gerne have, at du skal forstå, hvad det er, jeg er ude i. Ser du, jeg starter altid med at drikke lidt. Bare en lille smule. Det tænder mig så at sige til at se lysere på det hele.

- På hvad, mor?

- På mit arbejde, mit liv, dig …

- Men andre folk drikker da ikke sådan hver dag …

- Jo, mange gør, men det er mere skjult.

- Du prøver også at skjule det?

- Ja, det gør jeg, fordi alle ser ned på en, der drikker. De ser mere ned på en kvinde end på en mand. De fleste mænd kan tillade sig at få en fyraftensbajer, og når de kommer hjem, tager de et par stykker til. I weekenden bliver det til endnu mere. Men hvis en kvinde gør det, og især en enlig mor, ja, så er fanden løs!

- Det kan godt være. Han var i hvert fald løs i klassen.

- Det forstår jeg, Ludvig, og det er jeg så ked af. På den måde går det ud over dig.

- Jeg er glad for, at vi kan sidde og snakke om det her.

- Hør nu her. Du skal regne med, at jeg ikke kan lade være med at drikke. Men jeg vil forsøge at drikke mindre og samtidig få dig til at forstå, at det er i orden. Altså at jeg drikker.

 

Jeg læner mig tilbage i stolen og kan ikke lade være med at smile.

- Det er lidt sjovt. I dag har vi i historie hørt om kompromisser. Når to, der er uenige, skal blive enige, skal de begge give lidt til den anden. Så hvad giver du, og hvad giver jeg?

- Jeg lover dig, Ludvig, at jeg vil drikke mindre, end jeg gør nu.

- Mindre? Det er lidt svært at vide, hvad …

- Jeg ved det. Men så meget mindre, at jeg ikke tumler fuld rundt og spiller tosset.

- Det er i orden! Og hvad skal jeg give?

- Du skal acceptere mig, som jeg er. Du skal mene og sige, at det er i orden, at din mor drikker. Ikke meget, men dog noget.

- Der er vist ikke mange børn, der laver sådan en aftale med deres forældre. De andre i klassen, eller nogen af dem, snakker om, at det altid drejer sig om, hvad de må drikke, når de er til fest; ikke, hvad deres forældre må drikke. Hæ.

- Der er en ting mere, Ludvig.

- Ja.

Jeg sidder nu helt fremme på stolen.

- Det er ikke så godt at drikke. Alle steder kan man læse om, hvor skadeligt det er med alkohol. En genstand om dagen må en kvinde drikke.

- Én genstand? Altså én snaps for eksempel?

- Ja, for eksempel. Det har jeg ikke overholdt i flere år. Men jeg vil som sagt prøve at klare mig med mindre end tidligere.

- Tre?

- Det er svært at sætte tal på.

- Hvad så, hvis du drikker mere?

Mor piller ved sin kaffekop, drejer den rundt og rundt.

- Jeg lover dig, at jeg vil være ærlig over for dig.

Jeg gaber og strækker mig. Nu vil jeg snart i seng.

- Det er sent, og du skal op i skole i morgen. Hvad synes du om det, jeg har sagt her?

- Jeg er glad nok. Mest, fordi du vil snakke om det.

- Godt, min dreng. I morgen starter mit nye liv, og du skal med!

Jeg ved ikke, om jeg helt forstår det sidste, men nu vil jeg se dyner. Jeg ligger med iPaden og har slået op på Facebook. Med små og forsigtige tasteklik tilmelder jeg mig. Igen. Det behøver jeg nu ikke. Bare det at gå ind betyder, at den kører, som om ingenting er sket. Nu skal jeg bare have slettet alle notifikationer fra tidligere. Alle de grimme, trælse ting.

 

Lukket for kommentarer