“syg i hodet” 23 af 24


23a

Mor sidder ved køkkenbordet, da jeg kommer hjem fra skole.

- Hej, Ludvig. Kom og sæt dig her. Vi to skal have en god juleaften, ikke?

Jeg nikker og trækker stolen ud. Der står en helt ny flaske snaps på bordet. Maven føles pludselig tung. Mor tager fat i flasken og ser på mig:

- Du skal få lov at drikke det samme som mig. Nej, vent nu lige lidt.

 

Hun standser mig med en hånd, og jeg sætter mig igen.

- Det er, fordi du så kan få en fornemmelse af det, jeg sagde i går.

- Så du vil have, at jeg skal drikke snaps?

- Yes.

 

Mor smiler og ser helt frisk ud. Hun ligner ikke en, der har drukket endnu. Jeg sidder på det yderste af stolen og rokker lidt frem og tilbage. Så lægger jeg begge hænder på bordet:

- Det går nok ud over min træning og fodbolden og det andet.

- Det er kun i dag, Ludvig. Så det går nok. Nu hælder jeg en snaps op til dig, og du skyller den ned, så du ikke smager den.

 

Hun vrider proppen af, skænker op og hælder også en op til sig selv og løfter glasset:

- Skål!

 

Min hånd løfter glasset helt af sig selv.

- Skål!

 

Det er noget af det mærkeligste, jeg har været med til. Jeg tror ikke, de andre har været ude for det, slet ikke Leffe.

Jeg holder vejret, den lugter ikke af noget, og jeg hælder den ned.

- AAAAAh, stønner jeg, hoster og rømmer mig flere gange. - Den var stærk! Jeg gisper efter vejret og kan ikke sige noget til at begynde med.

Det brænder hele vejen ned i maven, men jeg mærker varmen efter et øjeblik i hele kroppen. Mor griner lidt:

- Kan du mærke den?

- Ooom jeg kan? Host. Hold da op.

 

Jeg har svært ved at tale, hoster flere gange og prøver at klare stemmen.

- Vi tager en til, og så er det slut.

Mor har hovedet lidt på skrå, mens hun løfter flasken og kigger på mig.

 

- En til?

- Ja, her. Drik!

 

Jeg folder hænderne og vrider dem den modsatte vej.

- Æh, det er altså ikke skide hyl … at drikke …

- Så. Kom nu!

 

Den næste ryger ned lige så hurtigt som den første, men denne gang er jeg mere forberedt. Trods det brænder jeg indeni, og det er både meget varmt og stærkt som ind i helvede, men føles en smule anderledes end den første.

- For fanden, uhhh, det er godt nok …

- Kan du lide det, Ludvig?

- Nej! Fanme nej. At nogen synes, det er dejligt … Nej, hvor er det vildt mærkeligt i kroppen … det er anderledes end øl …

 

Det hele kører rundt. Jeg læner mig tilbage på den hårde køkkenstol og lukker øjnene for at standse centrifugen.

- Du er da noget af en mor, og det mener jeg, pludrer jeg lidt efter og smågriner til hende.

 

Jeg mærker varmen brede sig både i hovedet og nede i maven, og det brænder ikke længere på samme måde.

- Det er sgu ikke, fordi du skal lære at drikke. Det er, fordi du skal kende til det. Den der dejlige ro og afslappethed, som jeg har nu.

- Mnnn. Når du ikke drikker, så føler jeg nu også en ro …

- Desværre skal jeg altid have mere. Det er det, jeg vil lave om. Så hvis jeg skal have mere i dag, bliver det først til aften.

 

Det er jeg godt tilfreds med.

- Det er en god deal, vi har lavet, mor.

- Ja, den skal holde. Ludvig, du hjælper mig på denne måde!

 

Jeg føler mig træt og søvnig.

- Mor, jeg tror, jeg går ind på værelset og lægger mig lidt.

- Gør du det, min dreng. Så vil jeg ssse efter noget aftensmad.

- Husk så: Ikke drikke mere nu!

- Nej, nej. Gååå nu bare.

 

Jeg rejser mig besværligt og synes, at gulvet gynger noget.

På Facebook er der en venneanmodning fra Mikkel. Og fra Lene Sofie. Og Leffe, selvfølgelig. Hov, også fra Mads. Nå, nå. Jeg accepterer alle fire. Glædelig jul. Og klapper iPaden i. Åh, jeg er søvnig.

Lukket for kommentarer