“syg i hodet” 03 af 24


03a

Jeg trykker El-værkets nummer ind på mobilen.

- Hallo, det er Ludvig. Det er mig, der er skyld i, at min mor ikke var på arbejde i går.

 

Damen i røret trækker vejret ret tydeligt.

- Et øjeblik. Jeg stiller lige om.

 

Jeg sidder og tapper med den ene hånd på bordpladen. Skal altså huske det der …

- Erwin Andersen.

- Jeg er Ludvig, og det er min mor, der blev fyret i går. Mette. Jeg vil bare sige, at det er min skyld. Jeg mente, at hun skulle komme til det der forældremøde. Jeg vidste ikke, at …

- Øjeblik, øjeblik, unge mand. Nå, så du er søn? Hvor gammel er du?

- 14, snart 15.

 

Manden holder en pause.

- Hallo, siger jeg. Jeg er bange for, at han bare har lagt på.

 

- Du lyder som en vaks ung mand, men nu skal du høre. Det er ikke din skyld, at din mor er blevet fyret. Forældremødet i går er slet ikke grunden til det. Jeg kan naturligvis ikke udtale mig nærmere, men det er ikke din skyld. Hun måtte gerne gå til det forældremøde. Selv om hun altid har vagt onsdag aften. Sådan er vi altså heller ikke, Ludvig.

- Ja, men … hvad …

- Jeg kan som sagt ikke fortælle dig mere end det, jeg allerede har sagt. At det ikke er din skyld. Jeg synes, du skal snakke med din mor. Hun har fået flere breve fra os og nu i går det sidste brev med opsigelsen. Måske vil hun lade dig læse dem.

- Mnnn.

- Nå, men jeg må løbe nu. Farvel, min dreng.

- Ja. Tak. Farvel.

 

 

Vi står og tjatter lidt til en bold. Leffe er anderledes, kan jeg mærke. Og så kommer det:

- Var der noget galt med din mor? Der - til forældremødet?

- Har du hørt noget eller?

- Ja. De siger, at din mor var fuld.

Jeg nøjes med at nikke. Ingen grund til at benægte det.

- Det er sgu synd for dig. De røvhuller, du har til klassekammerater, er bare så skide hellige.

- Har du også hørt det?

- Ja, ja. Nogen af dem snakker også med nogen i min klasse. De har fortalt om, at din mor faldt i klassen. At hun råbte og skabte sig og næsten brækkede sig, da hun gik …

- Det er eddermugme løgn. Pis!

Han står lidt.

- Vi gider ikke rigtigt i dag, vel?

 

Jeg ryster på hovedet. Nej, jeg gider ingenting i dag.

- Måske i morgen …

- Ja. Øh, Ludde, det er noget lort med din mor, ikke?

- Jo. Gu er det noget lort.

- Er hun, æh fuld, hver dag?

- Næsten.

Leffe holder pause.

- Hvis jeg kan hjælpe på nogen måde …

- Det tror jeg ikke. Men det er godt nok at snakke med nogen om det.

- Har du ikke …

- Nej.

 

 

Jeg slukker og tænder for iPaden. Går på Facebook. Der har Møf nu sat et billede af en snapseflaske på og skriver: Er der nogen, der savner denne flaske? Fundet på skolen. Og lige nedenunder i samme tråd. Det vælter med sjove indlæg fra de andre i klassen. Alle drejer det sig om at drikke snaps.

Lidt længere nede lagde jeg en tråd om fodbold. Der er nogen, der har kommenteret. Nå, det er også …

Den ene efter den anden har skrevet om snaps. Mit ansigt bliver lyserødt, og jeg trækker vejret anderledes. Samtidig er jeg begyndt at svede, hvad jeg normalt aldrig gør. Jeg har svært ved at læse alle mine tråde. De er fyldt med sjove kommentarer.

Jeg går op i øverste højre hjørne. Hvordan er det nu, man gør? Man kan blokere en person, men der er alt for mange. Desuden kan de bare skrive sammen uden om mig.

Man kan deaktivere sin konto. Det gør jeg med det samme.

Jeg sparker til bordbenet og banker næven ned i pladen. For helvede. Er Facebook lavet af Møf og de andre?

 

03b

 

Solen skinner. Nogle af pigerne studerer deres mobiler. Andre sidder bare og snakker. Der midt i det hele står Lene Sofie. Lige nu ser jeg også på hende på mobilen. Flakser mellem billedet af Lene Sofie og Lene Sofie for real. De har heldigvis ikke noget med Facebook at gøre.

Når jeg lægger mig i seng om aftenen, tænder jeg mobilens fotoapp. Ser billederne af hende. Når mobilen vækker mig om morgenen, ser jeg efter, om det er hende, der ringer. Måske siger hun:

- Hej, knuser! Nå, din dejlige steg, har du drømt om mig igen?

Og jeg vil svare:

- Om jeg har?? Jeg har ikke lukket et øje hele natten for bare drømme.

Inden jeg står op, kan jeg godt finde på igen at se alle billederne af hende - som i morges. Jeg kan føre mine læber ned på skærmen og ramme hendes. Og hun gør ikke modstand.

- Jeg har lige fået ny mobil, siger Leffe.

- Jeg fik denne til min konfirmation. Den er god nok. Jeg har jo også min iPad.

- Ja, du er heldig.

 

Jeg viser ham et billede.

- Kan du se, hvor det er taget?

- Øh, det ligner Lene Sofie. Du er sgu for vild med hende.

- Hold kæft, mand. Det er fra købmandsvinduet. Du ved. Fotostaten. Det er hendes far, der har lavet den i 1:1!

- Nå, for den, er det hende? Er du sikker? Nu synes jeg lige pludselig, at …

- Han prøver nok at være med på det sidste nye.

- Foreløbig er han vist rykket i fængsel.

 

- Hov, siger ham Ronson fra 9.

Åh, ikke igen. Han støder ind i mig.

- Du har måske svært ved at se mig, spørger jeg. Jeg gnider min ømme skulder.

- En ting er, at du irriterer mig helt vildt, noget helt andet er, hvis du begynder at blive fræk, truer han med ansigtet helt ned til mig.

Han tager fat i mit ene øre og drejer det rundt.

- Avvv, for helvede …

Jeg tager mig til øret med den hånd, min mobil er i. Møf og Mek går forbi og standser ikke. De ser den anden vej.

Ronson hugger pludselig min mobil ud af hånden og løber.

Hvad? Han løber over mod halvtaget, mens han kigger på den. Jeg løber derover med den ene hånd på øret, slipper og tager fat i ham:

- Giv mig min mobil! Det kan du sgu ikke tillade dig …

- Ha, ha. Er det ikke Lene Sofie? Går du og fotograferer hende, ha, ha. For fanden, mand. Ved hun godt det?

Jeg bliver rødere end rød i hovedet og vrister mobilen fra ham. Han forsøger at holde mig. Gårdvagten nærmer sig. Jeg rykker mig fri. Vender mig om med mobilen i hånden og løber væk og gemmer mig inde på toilettet.

For fanden! Hvorfor skulle jeg også lige der glo på mobilen? Nu kunne det have været forskellen på at være glad og det modsatte.

Lukket for kommentarer