Tator rimer på både junior og senior, debitor og kreditor

SPAR Klitmøller har fået ny rødvin på hylden. Den er en voldsom konkurrent til Sol One og Gran Appasso Collezione, for voldsom?

Klik for større billede

Klik for større billede

SPAR Klitmøller udvider og ændrer med jævne mellemrum vinudbuddet og gør det spændende at gå på jagt i vinafdelingen. 

En ny vin kan nu findes på hylderne. Tator Primitivo til ikke helt billige penge, kroner 170 pr. flaske, italiensk, Puglia, og dermed en alvorlig konkurrent til Sol One og ikke mindst Gran Appasso Collezione, se anmeldelsen her nedenfor.

Det er altid svært at omsætte en smag til tekst på en computer, men jeg kan udlægge det derhen, at hvor Sol One har en skarp kant, en ørefigen (hvis nogen efterhånden kender det udtryk) til dine smagsløg, har Tator en mere feminin og blid virkning på samme. Den er rund og smager himmelsk. Nu skal man selvfølgelig passe på med superlativerne, især dem der har med det religiøse at gøre, men Tator er så god, at jeg mest af alt har lyst til at drikke den uden mad.

Mad ville forstyrre smagen. Efter en times tid i køleskab kan den drikkes direkte fra flasken. Jeg har ikke prøvet at dekantere den først; er ikke sikker på, at jeg vil kunne smage forskel. Den er samtlige 170 kroner værd, skal drikkes langsomt med følelse og masser af slubren og mundlyde, der ikke hører hjemme i pænt selskab. Her må du godt.

Hvordan er den så dagen efter? For det er for meget at drikke en hel flaske ad gangen; I kan naturligvis være flere, men pas på! Den er på knaldhamrende 17,5% i alkoholstyrke og nærmer sig hedvin.

Den har overnattet i køleskab, og jeg hælder op i glasset og lader det stå en rum tid. Den har tabt forbløffende lidt karakter og styrke; en så god vin bør kunne smages også dagen efter, og det kan den her!

Klik for større billede

Klik for større billede

Fik du læst:

Fik du læst:

Gran Appasso Collezione (de Luxe-rødvin må man mene)

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer