Temauge: Demens. Fakta

Modelfoto

Demens er en erhvervet hjernesygdom som bl.a. påvirker hukommelse, intellektuelle funktioner og følelsesliv
Risikoen for at få sygdomme stiger med alderen
Alzheimers demens og vaskulær demens er de to hyppigste demenstyper
Sygdommen kan endnu ikke behandles, men der findes flere former for medicin, som en tid kan mildne symptomerne

Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række kroniske og ofte fremadskridende sygdomme i hjernen, som fører til tab af intellektuelle funktioner. Risikoen for at udvikle demens stiger kraftigt med alderen.
Hvor hyppig er demens?

I Danmark er der ca. 80.000 patienter, der lider af demens. Forekomsten stiger med alderen. I aldersgruppen 60-65 år lider 1 % af demens, mens det hos ældre over 90 år er oppe på ca. 30 %.

Hvorfor får man demens?

Der findes mange årsager til demens, og i visse (få) tilfælde er sygdommen arvelig. Nogle former for demens, blandt andet Alzheimers sygdom, skyldes degeneration (ændret udseende og funktion) af hjernevævet. Andre former kan skyldes sygdomme i hjernens kar, og også faktorer som vitaminmangel, stofskiftefejl og alkoholmisbrug kan ligge til grund.

Man er i øget risiko for at udvikle demens, hvis man lider af hjerte- og karsygdomme, stofskiftesygdomme eller bruger medicin. Neurologiske sygdomme eller skadelig påvirkning af hjernen, som epilepsi, slag mod hovedet, stort alkoholforbrug og længerevarende påvirkning af organiske opløsningsmidler øger også risikoen for udvikling af demens.
Hvad er symptomerne på demens?

Typiske symptomer på demens er:

Svækket hukommelse, koncentrationsbesvær, tab af dømmekraft, nedsat evne til planlægning, nedsat evne til abstrakt tænkning - man tager ting bogstaveligt, sproget ændres og bliver gerne usammenhængende og med gentagelser. Man kan få problemer med enkle hverdagshandlinger, som for eksempel påklædning, miste kontrol af blære og afføring, få følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet eller manglende initiativ og socialt upassende opførsel.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Der er en glidende overgang mellem godartet aldersbetinget glemsomhed og demenssygdom. I de tidligste stadier kan det være svært eller umuligt at stille en demensdiagnose. De tidligste signaler på, at en demenssygdom er under udvikling, kan være tiltagende tendens til at glemme eller forlægge ting, at der indimellem opstår problemer med at orientere sig, eller at man begynder at trække sig tilbage fra aktiviteter, man tidligere beskæftigede sig med.

Hvordan stilles diagnosen?

Hovedvægten lægges på sygehistorien. Det kan være en god ide at inddrage pårørende eller andre med godt kendskab til patienten. Lægen vil vurdere patientens symptomer og adfærd. Det vil også være nødvendigt med en generel lægeundersøgelse. Man vil her specielt se efter, om der er tegn på hjerte- og karsygdom eller neurologisk sygdom.

Lægen vil endvidere foretage tests for at vurdere den mentale funktion og eventuelle psykiske lidelser som depression. Forskellige blodprøver vil blive taget for at kortlægge eventuelle stofskiftefejl eller andre mulige årsager til symptomerne. Der vil også blive foretaget EKG (elektrisk registrering af hjerteaktivitet). Hvis mistanken om demens fortsat er til stede, vil der blive foretaget en CT-skanning af hjernen.

Hvilken behandling er der?

Hensigten med behandlingen er at skabe tryghed for patient og pårørende. Hvis der er årsager til sygdommen, som det er muligt at behandle, vil dette skulle gøres. Det gælder f.eks. tilstande som stofskiftesygdomme eller vitaminmangel. Det er vigtigt, at patienten forsøger at træne og vedligeholde sine intellektuelle funktioner mest muligt. Patienten bør undgå isolation og passivitet.

Der findes endnu ingen lægemidler, som kan behandle demens. Der er dog flere slags medicin, som for en del patienter kan udskyde eller mildne en række af de symptomer, som sygdommen medfører.

Aggressivitet og hallucinationer behandles bedst med demensmedicin. I specielle tilfælde kan man forsøge at behandle med en type medicin, der kaldes antipsykotika, omend man altid skal opveje virkningen mod de ofte betydelige bivirkninger, der er til denne behandling. Man skal forsøge at behandle depression med antidepressiva, og da typisk et SSRI. Eventuelle søvnproblemer kan forsøges behandlet med et sovemiddel, der hurtigt nedbrydes i kroppen.

Det skal altid overvejes at forbedre patientens livssituation. Man kan bl.a. sætte fokus på ernæring og fysisk træning - altid med involvering af pårørende. Der findes også offentlige hjælpetiltag som hjemmehjælp, hjemmesygepleje, demenskoordinatorer eller ophold i institution for en kortere eller længere periode. Der findes også en patientorganisation.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Demens udvikler sig som regel langsomt og gradvist, og udviklingen deles ofte i 3 faser:

Mild: Hukommelsesproblemer, problemer med at sætte navn på ting og mennesker
Moderat: Større sprogproblemer, koordinationsproblemer
Svær: Fysisk og motorisk svækkelse, urininkontinens

Tilstanden vil gradvis blive værre. Efterhånden svækkes også immunforsvaret, og mange bliver plaget af infektioner, særligt lungebetændelser. De fleste, som lider af demens, bliver efterhånden plejekrævende, og i en række tilfælde bliver indstilling til plejehjem nødvendigt i det sidste stadie af sygdommen.

Læs beretning 1 om hverdagen med demens.

Lukket for kommentarer