Thisted Lufthavn overtages af Billund Lufthavn

I denne uge er alle indlæg med den sorte kat, der ikke vil gå over vejen, fup og fiduser og løgn fra ende til anden. Fri fantasi! Både øverst og nederst står der FUPNYT, hvilket betyder, at det er fup det hele!

TEMAuge: Fupnyt

Sort kat nægter at løbe over vejen

Det skulle nu være helt sikkert, at Billund Lufthavn fra næste år overtager Thisted Lufthavn med alt, hvad det indebærer. Billund har længe haft en filial i tankerne, og man har hele tiden kigget mod nord, hvor Ålborg Lufthavn har været en torn i øjet på Billund.

– Vi vil simpelthen udkonkurrere dem, siger lufthavnschef Kjeld Zacho Jørgensen, Billund. – Det skal både ske med person- og godstransport. Vi vil vænne folk fra Nordylland til at køre til Tved i stedet for til Ålborg, fordi priser og mål klart er langt mere fordelagtige end dem, Ålborg kan tilbyde. Med hensyn til godset ved vi fra undersøgelser, at fiskeindustrien i den grad ville blive meget mere konkurrencedygtig, hvis fiskene kan være på køberens bord, næsten før de er landet i Hanstholm!

– Men er landingsbanen i orden?

– Vi tager straks fat på at forlænge banen med det dobbelte og har allerede en aftale om køb af jorden til det. Dernæst skal vi have installeret det mest moderne radarsystem, der kan fås for penge, og til sidst skal der opføres en lufthavnsbygning, der kan rumme de mange elementer, en moderne lufthavn kræver.

Læs om Mors Kommune, der nedlægges!

Andre indlæg, du vil synes om

2 Kommentarer

  • Tjah – det er jo næsten for godt til at være sandt. Var lige ved at tro på, at de fremsynede folk hos Billund Lufthavn havde fået øjnene op for de store muligheder, der ligger lige for næsen af Thyboerne, men så så jeg det skulle være Zacho (som fratrådte i Billund Lufthavn for snart 1 år siden), som havde visionerne og så vidste jeg det var en drøm.
    https://www.check-in.dk/kjeld-zacho-joergensen-forlader-billund-lufthavn/

    • Temauge om FUPNYT. Alle nyheder i denne uge fra tirsdag til og med lørdag er falske, forlorne, uægte, løgn og latin. Nå, nej. Ikke latin.