Thistedpige bestjålet!

To tyverier i træk!

To tyverier i træk!

Mandag

En forholdsvis ung Thistedpige, der ønsker at være anonym, har fået stjålet sit tøj, uden at hun opdagede det. Eller altså en hel del af det. Måske sov hun, eller måske var hun bare uopmærksom. Lige efter prøver hun at opspore den noget frække tyveknægt ved intenst at stirre på alle dem, der går forbi på Thisted Kystvej, men finder ikke rigtigt nogen. Heldigvis generer det hende ikke at stå der uden tøj, for, som hun siger: Jeg har vænnet mig til at have meget lidt tøj på her i det lune solskin. Det er godt for huden, der bliver dejlig grøn.

Så på den måde gør det ikke så meget. Hun synes bare, at det er noget frækt sådan uden videre at tage hendes gode tøj og gå.

Samtidig undrer hun sig over, at han ikke også tog hendes trøje. Den kunne han godt have nappet, sukker hun, for den var helt fra 1956 og trængte til at blive vasket.

Og så er hun glad for, at tyven lod hendes værnemidler være! Selv om de ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen, er hun alligevel sikker på, at hun så ikke smitter andre.

… Men så tirsdag

Og hvad sker der så natten over? Den formentlig samme tyv vender tilbage og hugger også værnemidlerne, mundbind og visir og hele moletjavsen, og det er en noget mere alvorlig kriminalitet. Hun kan simpelthen ikke begribe, hvordan det kan være gået til, uden at hun opdagede det.

Måske er jeg lidt tung og lidt langsom, erkender hun lettere stivnet i en noget opgivende attitude. Nu har jeg kun min trøje, og det er alt for varmt til at have den på.

Tyven vil med de nye regler for den slags kriminalitet skulle regne med fængsel i ikke under to år uanset fase to. Det er en skærpende omstændighed, at offeret ikke har kunnet forsvare sig.

Eventuel underretning om og signalement af værnemageren, der formentlig er iført tøj med aflejringer af rågeklatter,  bedes afgivet til politiet i Thisted.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer