Tragtkantareller er et godt alternativ

Når den dejlige og særdeles spiselige almindelige kantarel er ved at lukke ned, kommer dens fætter, tragtkantarellen, frem i myldervis. Den kan ses i tætte tæppeformationer i skovbunden, hvor den prøver at camouflere sig med sin armybrun-grønne farve.

Den er karakteristisk ved, at stænglen eller stokken føles som gummi, som en bøjelig karamelstang eller som en gummisut. Trækker man den op med rod, følger der som regel jord og grannåle med. Skær klumpen af eller bedre: Skær stænglen over og lad klumpen sidde i jorden.

Derhjemme gøres de rene, hvilket er lettere end med den almindelige kantarel; derefter på panden i fem minutter, derefter tilsættes olie, efter fem minutter mere smider du hakkede løg og hakkede små stykker bacon på også, og enten kan du nu lave sovs ved at tilsætte fløde, eller du kan lave en lækker selvstændig ret - ved at tilføje fløde og komme resultatet på en skive ristet franskbrød.

PS. Man kan undvære fløde, hvis man er bange for at blive for tyk.

Andre indlæg, du vil synes om

2 Kommentarer

  • tragtkantareller er de bedste, der er sjældent orm i, de er nemme at tørre og finder man et voksested kan der være hundrede. Savner mine steder i Rold skov, her ved fjorden er de ikke nemme at finde.

  • Omkring Brande og Kibæk gik vi en lille frisk tur og fandt – et hav af indigo. Lidt senere fandt vi et andet hav, denne gang af den almindelige brune rørhat. Det er naturligvis ved en sådan lejlighed, at vi ikke har kurv, kniv eller så meget som en plastikpose med.
    Moralen er: Tag altid en kurv og en kniv med ud i skoven, hvis du går derud mellem juni og november.