Nora Hornstrup beskriver folkeskolens udvikling fra ingenting til nutiden

Skolen for livet

For mere end 1000 år siden blev den første skole bygget, men den var forbeholdt kongens og adlens børn, og skolen lå sammen med et kloster eller en kirke. Børnene lærte at læse og skrive, og kristendomslære var et vigtigt fag. Bøndernes børn kom ikke i skole, for man kunne jo sagtens høste, lave mad, malke uden at kunne læse og skrive..
Sådan var det de følgende mange hundrede år, indtil Stavnsbåndets ophævelse i 1788, hvor bønderne fik lov at eje deres egen jord. Så blev det det vigtig at kunne regne, læse og skrive for at vide, hvor meget jord man ejede, og hvor mange penge man havde betalt.
Som konsekvens heraf vedtog Frederik den 6. en ny skolelov i 1814, som indeholdt en bestemmelse om, at undervisningspligten trådte i kraft, når barnet fyldte 7 år og skulle vare indtil konfirmationen, der typisk fandt sted i 14-16 års alderen.
Men der var forskel på, om man boede på landet eller i en købstad.
Syv års skolegang var begge steder.
Nogle ting var ens i byskolen og "i den stråtækte", og det var revselsretten, ellers var de syv års skolegang på landet og i byen meget forskellige.
Skolerne skulle være delt i 2 klasser, en for de 6 – 10 årige og en for de 11 – 14 årige, og børnene skulle lære regning, læsning, skrivning og kristendom og sang, hvis læreren kunne synge.
Så læreren skulle undervise tre eller fire årgange, og der var mange børn. Undervisningen var tilrettelagt, således at de store gik om formiddagen og de små om eftermiddagen. Eller også hveranden dag, for skolegangen indrettedes efter, at børnene skulle hjælpe til på gården og lære de ting, da de alligevel kom til at beskæftige sig med senere i livet. Fremtidsdrømmen var at få sin egen gård – eller blive håndværker, og pigerne skulle blive gode husmødre og ikke læse videre.
Det faktum, at læreren skulle undervise tre eller fire årgange, og at der var mange børn, var en kæmpestor opgave for én person; der kunne være op til 50 børn i klassen. Det må have været svært at få ro og overblik til at undervise, også selv om man var en dygtig lærer.
Skoleloven i 1937 medførte ændringer i skolen indhold; forskellen mellem skolerne på landet og i byerne blev dog heller ikke denne gang fjernet. Det var muligt at blive optaget i mellemklassen med henblik på en realeksamen, men det var forbeholdt de få.
I 1958 fik Folkeskolen samme ramme i by og på land. Efter syv skoleår kunne eleven fortsætte enten i 8. – 9. klasse med en afsluttende prøve eller i reallinjen med mulighed for realeksamen efter 3. real. Både efter 2. og 3. real var der adgang til gymnasiet.
Ønsket om en bedre undervisning for landbefolkningens børn førte ofte til, at mange af de små skoler blev lagt sammen, så børnene på landet kunne få undervisning i fag som i byskolerne, fag som for eksempel sløjd og hjemkundskab, sprog, fysik og biologi.

Arkivthy.dk (Klik for >)

Hanstholm i halvtredserne Arkivthy.dk