Paven møder KlitPosten.dk

KlitPosten.dk møder Pave Frans nede på landingspladsen foran den flotte bygning, der engang var en dejlig fiskerestaurant. Han drøner rundt i mørket i sin elektriske pavobil med automatgear, aircondition og plads til seks kropsvogtere eller, som vi ynder at kalde dem på dansk, bodyguards.

– Kære pave! Er du udsendt fra det himmelske?

– Nu har TRs utallige henvendelser til jorden gennem KlitPosten.dk forstyrret en del, så vi kan sige, der er kommet grus i den hellige nadver. (Læs nærmere her!)

– Hvordan ser  du din rolle nu?

– Jeg skal være forbillede for alle verdens katolikker, og selv om jeg kun er et menneske, hvilket kommer bag på mange, prøver jeg at leve kysk, ydmygt og fejlfrit.

– Men du vil stadig ikke tillade brugen af præservativer til forebyggelse af overbefolkningen på jorden?

– Nej, gummier er noget forbandet svineri. Sex er i det hele taget noget rod. Det kan mange katolske præster skrive under på! Men det snakker vi ikke om. Er du med?

Pave Frans (latin: Franciscus, italiensk: Francesco, spansk: Francisco; født Jorge Mario Bergoglio, 17. december 1936), er nr. 266 i paverækken. Han blev valgt den 13. marts 2013 som efterfølger for pave Benedikt 16., der havde valgt at træde tilbage fra sit embede den 28. februar 2013. Pave Frans er det nuværende overhoved for både den romerskkatolske kirke og Vatikanstaten.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer