Pelé møder KlitPosten.dk

KlitPosten.dk møder Pelé nede på landingspladsen foran den flotte bygning, der engang var en dejlig fiskerestaurant.

– Som 11-årig i 1958 så jeg dig på naboens fjernsyn til VM i Sverige. Det virkede jo næsten som at køre VM fra Rusland 2018 i slow-motion?

– Si, mig og Mané (Garincha, højre wing med hoftefinten) og Vavá kørte svenskerne i sænk. Desværre fik jeg en skade i 62 til det næste VM. Men Mané overtog fornemt. Han ikke alene afdriblede tjekkerne, men han scorede jo også nærmest efter forgodtbefindende.

– Nu var det egentlig dig, vi skulle snakke om.

– Jo, men stakkels Mané døde jo af druk i 83, glemt af alle. Og dog. Til hans begravelse var der fire kilometer optog med kisten, og et stadion er opkaldt efter ham.

Mød nede på landingspladsen
Paul McCartney
Mao

Edson Arantes do Nascimento (født 23. oktober 1940), bedre kendt som Pelé, er en tidligere professionel fodboldspiller fra Brasilien. Af mange er han anset som alletiders bedste fodboldspiller. Desuden er han den næstmest scorende spiller i fodbold nogensinde med 1281 mål i 1256 kampe (kun overgået af Arthur Friedenreich).

Han var brasiliansk sportsminister fra 1993-1998 og blev i 2005 udnævnt som H.C. Andersen-ambassadør af H.C. Andersen 2005 Fonden.

Som 15-årig skrev Pelé under på sin første kontrakt med Santos FC, hvor han i øvrigt spillede de næste 17 år og sikrede klubben adskillige titler.

Han var bare 16 år, da han debuterede for det brasilianske landshold i 1957. Ved VM i fodbold i 1958, scorede han både i semifinalen og finalen, hvor Brasilien, ikke overraskende, vandt. Hans far var selv en god fodboldspiller, men han blev stoppet af en skade.

Han var med til at vinde VM tre gange (1958, 1962 og 1970), den ene af kun to spillere nogensinde med tre VM-titler. (Den anden er Mário Zagallo). Han stoppede sin karriere i 1977.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer