Dragemand (nr. 2 af 3) (P-bog)

Tilbud

DKK200,00 DKK100,00

Prisen er inkl. forsendelse. Pris ved afhentning: 60,-

Tilbage til Ordbutikken

30 på lager

Beskrivelse

1: Mandfolk
2: Dragemand
3: Slået hjem

Om lørdagen sker det.

Jeg havde vænnet mig til frikvartererne og var begyndt at nyde dem. Dejligt at kunne gå rundt uden at skulle være bange for nogen. Jeg fik meget mere lyst til at spille fodbold, når bare der ikke var så meget sne, så sidder bolden fast og er svær at beregne.

Men Ole og Martin og KP sørger for, at jeg nu igen skal passe på i frikvartererne. De har allerede givet mig et slags varsel.
De er der pludselig. KP forrest og bag ham Martin, Lille-Lars, Ole og Geert. De griber fat i mig og slæber mig af sted over mod cykelskuret.

Nej, det kan selvfølgelig ikke blive ved. Gud har befalet, at jeg ikke bare kan gå rundt og være i fred. Oppe i himlen har han og Sct. Peter aftalt, at ham Hans Theodor ikke skal have det så let. Jeg kan mærke, at jeg fryser, selv om jeg startede frikvarteret med at have det fint.

De slæber mig, for jeg stritter lidt imod. Det vil de helst have, for ellers er det ikke så sjovt. Ikke for meget, så de ligefrem skal have bøvl og arbejde ud af det. Men heller ikke så lidt, så det bliver alt for tydeligt, at det bare er noget, jeg gør for sjov.

– Nå, du troede måske, vi havde glemt dig? – Mnnn …
– Men det har vi ikke.
KP stikker sit fjæs helt ind til mit.

– Du har da vist fortjent en straf. Sådan en morder. Oven i købet en tysker.
Morder? Hvorfor siger han det? Tysker? Det må være, fordi jeg før jul snakkede om morfar, der har været tysk soldat i 1. verdenskrig, og fordi nogen sagde, at alle tyskere er onde.

– Truer mig med at brænde mig. Lad os nu se, hvem der brænder hvem.
KP griner lidt, men der er ikke meget latter i det grin.

Gårdvagten kommer i det samme forbi, men griber ikke ind. Han ser os og tænker nok, at vi bare leger. Det er en ny gårdvagt, vi har fået. De siger, han har været bokser, inden han blev lærer. Hans næse har også et knæk.

– I raske drenge har det altid sjovt, smiler han til KP og går videre.
– Ja, smiler KP. – Vi leger Njals Saga.
– Det var da morsomt, siger læreren.

– Hvor kan vi bedst være, når vi skal brænde ham? Spørger KP. Læreren peger grinende over mod cykelskuret, og det er også lige præcis der, vi skal hen.
– Skal I låne noget ild? Spørger han, mens han fumler en lighter frem og smiler til os.

– Vi har selv, svarer KP og griner til de andre.
Der er meget, der er sjovt i en skolegård.
Mens de slæber af sted med mig, hilser læreren med en finger til hatten.

Vi er fremme. De stiller mig op med ryggen mod en af murstenssøjlerne, som en murer har muret sådan, at de i bredden lige præcist passer til en 10-årig drengs ryg. De 4 holder mine arme bagud, to på hver side, mens KP gør sig klar foran mig. Han hiver mit tøj op, så mit bryst er nøgent.

– Det varer ikke så længe, så du når slet ikke at fryse, mener han, og de andre griner lidt.
– Giv ham, hvad han har godt af, mener Ole.
KP gnubber sine knyttede hænder på mit bryst, op og ned, op og ned, og jeg krummer mig lidt sammen. Han ser lidt på mig. Så slår han mig i maven, og det gør for alvor ondt. Jeg knækker lidt sammen, selv om de holder mig stramt. Mine øjne bliver fugtige. Ikke græde. Ikke græde.

Han fumler i den ene lomme og tager sin lighter frem.
– Du siger jo, du ikke kender noget til ild, så det her er kun for sjov, men det vil lære dig lidt om det.

Jeg har ikke sagt noget om, at jeg ikke kender til ild. Han tænder den og holder den et øjeblik mod mit bryst. Jeg er ved at besvime, så ondt gør det, og spræller med benene.
– Sådan. Det er bare første del af straffen. Vi skal lære sådan en karl at omgås ild.

De slipper mig og hujer væk. Jeg forsøger febrilsk at stoppe undertrøje, skjorte og trøje tilbage i bukserne og lyne frakken op, så jeg kan få lidt varme igen. Det er svært at se noget, og jeg skal blinke mange gange. Det gør rigtigt ondt foran på brystet.
Det betyder, at i regnetimen, hvor jeg normalt følger godt med, kører mine tanker ud ad et andet spor, og derfor rækker jeg ikke hånden så meget op, som jeg plejer. Jeg drømmer lidt og kigger ud ad vinduet og kan se en masse røde tag og nogle med sne på. Hvis man var Gud, kunne man lige puste den sne væk ned i hovedet på KP, Martin og Ole. Nå, måske skulle man så passe lidt på, så tagstenene ikke røg med. Jeg kommer til at grine lidt, for tænk hvis de også faldt ned i hovedet på KP og Ole og Martin.

– Hvad griner du af, hvisker Heine.
– Ingenting, svarer jeg og prøver igen at regne opgaverne i bogen.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *