Meninger, letkøbte, sælges

Tilbud

DKK8,00 DKK1,00

Varekategori: Tags: ,

Beskrivelse

Et antal meninger og holdninger komplet uden argumenter er billigt til salg.  Meget populære. Står du lige og mangler den rigtige mening i en diskussion, hvor argumenter er ligegyldige og alligevel ikke overvejes af de andre debattører, kan du her købe en eller flere. De er naturligvis brugt før af andre, men du kan personliggøre dem og tage dem til dig som dine egne, for eksempel ved at skrive “… Jeg mener, at jyder er …” eller “… Jeg mener, at københavnere er …” eller bare “… Jeg mener, at Lars Lykke skulle …”.
De fleste af disse argumentløse holdninger bør indeholde stavefejl (Lars Lykke …), så folk ikke tror, at du er intellektuel.
Der er fri og uhæmmet adgang til argumentløse holdninger og meninger gerne krydret med et enkelt eller to bandeord. Endelig ikke for mange.
Køb en mening, de fleste kan gå ind for og bliv populær. På den måde kan du deltage i debatter, hvor det gælder om at råbe højest eller skrive mest negativt om nogen, du ikke kender eller om noget, det alligevel tager for lang tid at sætte sig ind i. Derfor fortræffelig egnet til Facebook-debatter om politikere, brugtvognsforhandlere, journalister, bloggere og den slags.

Hver argumentløs mening koster 1 krone, og du noterer blot det antal, du ønsker. Når du har betalt, sender du en mail til meninger@klitposten.dk og angiver hvilket emne, det drejer sig om.

NB. Det er på eget ansvar at bruge disse meninger.

Tilbage til Ordbutikken

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    her er den jo, gaven til ham der har alt, ved alt og kan alt, men som mangler argumenter. jeg har et par stykker i omgangskredsen, skal lige tænke over et emne, han ikke har diskuteret endnu.
    p.s. kan jeg blive skrevet, har ikke flere småpenge…?