Jeg bevæger mig nedad langsiden, som er spækket med Hanstholm-tilskuere. En af dem, Søren, oplyser, at han ikke følger alle Hanstholms kampe.
– Jeg ved ikke, om Hanstholm og Klitmøller er arvefjender. Det er nok et for stærkt ord. Det er mere noget med naboer!
– Jeg tror, KIF har stor lyst til at vinde over Hanstholm!
– Det tror jeg, er gensidigt!
Søren vil ikke fotograferes.
Efter kampen møder jeg ham sandelig igen; denne gang er han på vej ind i Thys, ja, måske hele Nordvestkystens flotteste fødevarebutik, SPAR i Klitmøller.
Vi er enige om, at det er godt med fankultur; modstandernes synspunkter er nøjagtigt lige så gode som ens egne. De har bare valgt det forkerte hold.
Under kampen er der ingen dårlige kommentarer om folks seksuelle eller hudmæssige eller andre udskejelser; en enkelt spids, men saglig kommentar får dommeren, og det synes de fleste nok, er svært at undgå. Han laver jo fejl; det gør enhver dommer, også ham i dag. Når han gør det, skal han da lige have det at vide. Ellers bliver han jo aldrig dygtigere.
– Så luk da øjnene op, dommer, lyder det fra en tilskuer i det samme.
Hvis manden virkelig render rundt med lukkede øjne, bør han selvfølgelig adviseres.
– Hold da kæft, dommer, mand! råber en anden.
Så vidt jeg kunne se og høre, sagde dommeren ikke noget, men pegede bare på indkast.
Kommer man udefra, vil det være umuligt at se, at denne kamp er en højrisiko-kamp. Høj og høj.
Fra klubhusets terasse følger erfarne folk kampen med knappe, men saglige kommentarer.
– Det ville grænse til tyveri, hvis KIF vinder, siger Thomas efter straffesparket, der reducerer Hanstholms 1. halvlegs føring på 2-0.
Men det skaber ny optimisme i Klitmøller, og da en KIFfer kort efter er meget tæt på udligning ved at kanonere bolden opad mod venstre hjørne, men desværre over, nærmer hjemmepublikummet sig en slags begejstring.
Kort efter får Hanstholm dog fortjent mål nummer 3 og vinder med 3-1. En god præstation af hjemmeholdet, der kæmper godt og solidt, men møder overmagten i dag.
