Hanstholm Rejser på Donau. (2 af 3)

I tre afsnit beretter KlitPosten.dk om en flodkrydstogtferie på Donau med Hanstholm Rejser

Tirsdag. Sejltur i aften!

Vi kører fra Halle i forrygende sommervej med 27 grader og en sol, der bare banker os ned i hovedet. Bussen har glasstag, hvilket er en fordel, når man vil se mere af horisonten, men en ulempe, når vores galakses stråleovn er tændt.
Ungarn har strenge kontrolforanstaltninger over for mennesker, der vil ind i landet. Det gælder også os uskyldige turister, uanset om vi kan dokumentere, at vi er født på Kongevejens Hospital i Sønderborg. Så al vores bagage skal have et nummer på, for ellers kommer vi ikke ind i Magyarorscág.

Krydstogtskibet "L´Europe" er “Rhein-størrelse”: 110 meter lang og 11,4 meter bredt med tre kahytsdæk, hvoraf det nederste indeholder baren, øverst et soldæk og allernederst motor med mere.
Donau er 2845 kilometer lang fra kilden Donaueschingen og ud i Sortehavet og er den eneste flod i Europa, der løber fra vest mod øst. Floder i Tyskland er enten hankøn: "Der Rhein, der Oder, der Uecker" eller hunkøn: “Die Donau, die Mosel,  die Spree, die Elbe”. Hvorfor nogle floder er hunkøn? Grunden må være den enkle, at de slynger og snor sig, som kvinder nu gør, og der skal her ikke spekuleres mere i det der med rundingerne.

L´Europe

L´Europe

Kahytsinteriør

Kahytsinteriør

42 gæster plus en hel del sandaler

Det er sært at stå i Bayern, det sydligste Tyskland, og erfare, at her står en deltager, der er i familie med min tidligere kollega; et andet sted står en dame, man har spillet golf med for 12 år siden; et tredje sted er manden bror til den mand, der er gift med en dame, hvis bror man har været ven med siden 1985; et fjerde sted står den dame, man var til fest sammen med for X år siden; men det mærkeligste er alligevel at blive ringet op fra Thy, hvor der står en tysker, der stammer fra Bayern, og som gerne vil spille golf med én på Nordvestjysk Golfklubs bane ved Klitmøller. En gæst opdager, at en anden gæst og hende arbejder under samme statslige styrelse. En af deltagerne har sin mand på plejehjem, en anden har mistet det ene ben, og en tredje har opfundet noget til spuling af kedler, der snart vil gøre ham til mangemillionær. En er lam i den ene side, en anden har lige fået konstateret grøn stær. En bøvler med balancen, en anden med AMD.
Alle tager hånd om hinanden og hjælper, når det skønnes nødvendigt.

Sandaler er i princippet ikke noget, man går med. I sommervarmen og lidt før og lidt efter er det nu vældig rart at have luft til fusserne. Men siden Jesu tid er det ligesom gået lidt ned ad bakke med populariteten. Og så minsandten opdager jeg, at her befinder vi os i sandalland. Jeg har ikke optalt, hvor mange af gæsterne, der bærer sandaler, men det er et godt stykke over gennemsnittet af den danske befolkning.
Om det er grunden, ved jeg ikke, men vi er alle sammen i pensionistalderen, undtaget nogle få stykker. Birgit er den yngste i selskabet med sine 50 år:
– Det gør mig ikke noget! Vi nyder turen og omgivelserne uanset alderen på vores medrejsende!

Adspurgt svarer deltagerne, at de rejser med Hanstholm Rejser, fordi her er der så dejligt uformelt. Har man et problem, snakker vi om det. Det kan ske, at man glemmer noget på det hotel, man lige har forladt; her er der sjældent vaklen i geledderne. Er det noget værdifuldt, for eksempel passet, vender bussen straks for at hente det glemte. Ingen skældud; ingen bebrejdelser; alle føler nok, at sådan noget sker altså bare. Selv for den bedste.
Nogle har erfaringer med andre rejseselskaber, hvor de er knap så forstående.

Rejseleder Susanne og chauffør Preben gør, hvad der står i deres magt for, at vi gæster skal befinde os godt. Preben sætter farten ned i svingene, så vi ikke bliver svimle, og vi herrer beundrer hans dygtighed i at manøvrere den store bus ind på en p-plads, hvor adgangen er alt for smal. Susannes informationer er klare og overskuelige og gentages gerne, og man ved ikke helt, om det er, fordi hun ikke selv kan huske, at hun har sagt det allerede, eller det er, fordi hun ikke er sikker på, at vi andre kan huske det. Susanne taler et nydeligt og tydeligt dansk sprog, så vi har aldrig forståelsesproblemer.
Der er ellers grøde i det danske sprog.
Det er efterhånden almindeligt, at man siger, at man ligger øl i køleskabet, selv om det hedder lægger. Man har strukken benet ud, selv om det ord ikke eksisterer på dansk. Og vi siger "for de, der skal videre …", selv om det hedder "for dem, der skal videre …".

Dansk Sprognævn holder øje med udviklingen og godkender vendinger, der bider sig fast. For eksempel er det nu i orden at skrive tillykke i et ord, selv om det tidligere var ukorrekt. Jeg blev selv sat til vægs, da jeg i en undervisningstime orienterede en ungersvend om, at det retteligen burde staves til lykke! Så sagde han tvært: Vil du så også stave tilfreds i to ord?

Der er andre sproglige udfordringer. I højtalerne på båden tales der fransk, hurtigt og uforståeligt, og, - hvis vi er heldige -, bliver det gentaget på nogenlunde engelsk. Aldrig på dansk eller tysk. Det er mærkeligt, at på et skib, der sejler gennem Tyskland og Østrig, snakker man aldrig tysk, men sådan er det.

Onsdag med Melk og Dürnstein

Vi vågner til 30 graders varme og næsten ingen vind. Vi ligger i havn i byen Melk, og her går vi en tur. Det er sjovt at bevæge sig fra bådens franske og til byens tyske. Over middag besøger vi Dürnstein, hvor de også taler tysk. Efter hedeturen her gør det godt at komme ombord igen og bevæge sig rundt med airconditioning. Baren nederst i skibet har åbent fra 10 til 22, og alle drikkevarer her er med i prisen. Man kan således få en større alkoholskade, hvis det ikke var, fordi vi gæster har en enorm modstandskraft mod den slags. Desuden hjælper det også, at man selv skal hente glasset nederst i skibet - hver gang. Selv om Thomas på mystisk vis formår at få en tjener til at komme med herlighederne.
Personalet synes alle at være ungarere, og alle 25 knokler dagen og aftenen igennem. Lange arbejdsdage og korte pauser. Til gengæld sejler båden ikke om vinteren.

Om aftenen er der gallamiddag, hvor vi får andre vine til maden. Det er svært at smage forskel, og rødvinene forbliver desværre lidt for varme. Det er åbenbart meget svært at ændre tidligere tiders opfattelse af vinens korrekte temperatur.
Bagefter underholder personalet, hvilket giver mindelser om arbejdet på en efterskole, hvor eleverne også af og til skulle underholde hinanden. De ser ud til at more sig godt, de ansatte.

Maden er over dagligt niveau for os. Altid minimum tre retter, serveret kvikt og professionelt. Eneste anke er forsåvidt den klassiske, når man rejser i Europa: Brødet om morgenen mangler fantasi og rug. Morgenmadens sammensætning er generelt for sød; der er friske æg, som vi selv skal koge i det nedsænkede kogekar og udtage igen, når det er kogt. Det er i hvert fald varmt. Efter flere halvt mislykkede forsøg kan det fastslås, at ungarnske hønseæg på en Donaubåd har brug for 7 minutters kogning.

Hvide asparges som forret

Hvide asparges som forret

Soldækket forrest

Soldækket forrest

Menu til gallamiddagen

Menu til gallamiddagen

Gallamiddagsopdækning i grønt

Gallamiddagsopdækning i grønt

Bad Romance on board

Vi iagttog med stor interesse overtjeneren og en af servitricerne. En af vore medgæster havde den teori, at hun lige havde fået en røffel og nu var blevet fyret og skred. Men så kom hun tilbage og smilede, som om intet var hændt. Vi var forvirrede. Så var der en, der foreslog, at de måske var kærester, og at hun nok havde været ham utro med ham den anden tjener med hestehalen. Det havde overtjeneren opdaget, og så var der faldet brænde ned. Billedet her nedenunder viser hende til venstre og overtjeneren til højre. De står op ad et stort spejl, så man tror, der er fire personer. Se så videoen, hvor det tydeligt fremgår, at han kigger langt efter hende.

Servitricen og overtjeneren set forfra og bagfra

Servitricen og overtjeneren set forfra og bagfra

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Flot skrevet, og en dejlig tur, kan anbefales, mad morgen, middag og aften, plus alle drikkevarer på båden, en rigtig fedetur!!!

  • SVAR

    Haha til afsnittet om gæsternes indbyrdes forhold til hinanden. Jeg har nogle gange overvejet at tage på et tilsvarende krydstogt, men det bliver nok ved tanken. Glæder mig til at høre om udsigten. Er det ikke den, man tager på krydstogt for?