Om at føle sig ensom (1)

Ifølge Ældre Sagen føler 50.000 ældre over 65 år sig ensomme. Omsat til almindelig snak betyder det, at der er alt for mange, der føler sig isolerede, som går rundt og er alene, som måske kan kalde sig udstødte eller i hvert fald forbigåede og under alle omstændigheder ikke er en del af det almindelige, sociale fællesskab.

KlitPosten.dk vil gerne kaste lys over et af de tabuemner, vi sjældent hører om.

Jens mistede sin kone.

– Med et slag, for hun fik en helt uventet blodprop, døde hun. Fra den ene dag til den anden. Fra,  det var en mandag morgen, vi sad og fik kaffe og et stykke brød med ost; det var det sidste af den ost med kommen, og vi spiser uden smør, eller altså spiste, og havde sunket det og sad så og småsludrede, og pludselig tog hun sig til hovedet og hviskede: Åh, jeg får det dårligt.

– Så faldt hun om på gulvet; ambulancen kom; jeg med ind på sygehuset, og en halv time efter var det slut.

– Der brød min verden sammen. Ikke bare sådan. Men dag blev til nat. Jeg aner faktisk ikke, hvordan de første døgn forløb. Vi har ikke børn. Min læge kom forbi og gav mig noget at sove på. Men det var kun kortvarigt, at jeg kunne sove.

– I den første tid tænkte jeg faktisk alvorligt på at gøre en ende på det hele. Jeg er jæger, og det er relativt enkelt at sætte min Sauer op til munden og blæse livet væk. Hvad skulle jeg leve for nu? Hun og jeg havde været sammen i 40 år. Jeg havde intet længere. Her knap to år senere sidder jeg stadig og kigger ud af vinduet. Bevares. Jeg snakker da med naboerne; de var vældig flinke til at begynde med og sagde, at jeg bare skulle kigge over, men det er ikke så let. De bor jo også et stykke herfra. Det er, som om de undgår mig. Måske er det bare noget, jeg føler.

– Uanset om jeg tager ind til byen eller ud i skoven er jeg alene. Nætterne er de værste. Jeg vågner ret tit og føler det der hammerslag midt i ansigtet: Du er helt alene i verden, Jens. Der er ingen, der har en skid med dig at gøre.

– Selvmedlidenhed? Selvynk? Jeg troede på et tidspunkt, for det er der andre, der skriver om, jo, jeg læser sgu da af og til, at sorgen ville gå over. At det første år skulle man bare igennem. Jo, tak. Nu er der som sagt gået to år, og jeg kan ikke mærke nogen forandring.

– Lægen kan sikkert hjælpe dig med en henvisning til en psykolog. Var det ikke noget?

– Jeg er sgu ikke syg. Eller psykisk patient. Jeg er ensom ad helvede til. Er det en psykisk sygdom?

Jens er et pseudonym. Redaktionen kender hans identitet. Han er ikke nødvendigvis fra Thy.

Andre indlæg, du vil synes om

1 Kommentar

  • Jeg bliver så ked af det på den ensommes vegne. Har ingen gode råd, og den med tiden … Du er jæger, er et der du skal finde overskuddet? Find en penneven hvis det hjælper at skrive, det er en af de ting, som jeg bruger. jeg er alene og meget tit også ensom. ønsker dig alt det bedste.