Dagligdagen med dement ægtefælle, marts 2019 (1 af 2)

Modelfoto

H fortæller om dagligdagen med sin demente mand, C. I TEMAugen om demens bidrog H med fire artikler. Læs her.

1                                                                                                                                15.03.2019

Vi havde et dejligt besøg af min mands to søstre og den enes mand, da vi skulle til Frokost-jazz. Vi startede med morgenbord herhjemme kl. 9.30; jeg havde kalkuleret med en lille hvilepause, inden vi skulle til Jazz. Foruden den herlige livsglade musik fik vi en lille fin let anretning. For en gammel trommeslager betyder jazzen noget helt specielt for C. Han helt i ”sit eget mood”. Hjemme igen ventede lidt ostekiks, rødvin og kaffe, som vi nød i vores dejlige udestue. Samtalen gik om gamle dage. Det er som om, Alzheimer ikke får noget at skulle have sagt. Det blev tidlig sengetid for C.

Senere på aftenen kommer C fra toilettet ind i stuen, hvor jeg ser tv. Han prøver at sige noget. Det lyder som ”tvtvs….tivs to… tvs..” Jeg får ham hen i stolen. ”Jeg.. snak. Tvis”. Er det en blodprop, eller er han bare forvirret, fordi han har sovet? Jeg giver ham noget vand. Det hjælper. Han spørger om, hvad jeg ser i fjernsynet. Vi snakker lidt. Jeg fortæller ham, hvad jeg lige har oplevet med ham. Det husker han intet om. Han går i seng igen. Jeg ser til ham mange gange; men han sover. Senere opdager jeg, at han ikke helt har ramt toiletkummen. Når han har sovet nogle timer sker det ofte, at han vågner og er meget forvirret. Det sker også, at han ikke kan kende vores hjem, og jeg må vise ham rundt, eller at han tror, at der er andre i huset. Hvor må usikkerheden være skræmmende. Når vi er på besøg andre steder, spørger han: ”Hvor er min kone?” hvis jeg lige er på toilettet.

19.3.2019

Vi har stadig sjov med tandbørsten. Hans tandbørste ligger klar på vasken med tandpasta på. Alligevel tager han min, som står oppe i mit skab. Den står nu skjult bag noget shampoo. Nogle gange kan han selv sætte sin børste i opladeren. I morges kunne han ikke lukke for bruseren. Jeg er altid i nærheden for at yde support. Jeg prøver på ikke at gøre tingene for ham. Det glipper, hvis jeg er træt. Han har ikke haft formuleringsbesvær siden forrige lørdag. Jeg tror, at hændelsen hører til den forvirring, han ofte er i, når han har sovet.

Jeg er glad for at vende det med vores demenskonsulent. Men jeg har også gavn af den viden, jeg fik på alzheimer-kurset for snart 3 år siden. Ligesom Pårørendemøde den første fredag hver måned. Problemerne er der stadig; men man er ikke alene om det. I maj arrangerer Alzheimerforeningen kursus i Middelfart. Der er 6 seminarer at vælge imellem. Jeg har valgt: ”Hverdagslivet med demens – jura og retssikkerhed”. Heldigvis bor vores ene datter ikke så langt derfra, og vi kan overnatte der. Og C hygger sig der imens. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg føler mig usikker på, hvad jeg må og ikke må i vores digitale samfund. Han kan jo ikke selv bruge sin Nem-Id selv.

De sidste par gange har han været med i vores Ældreklub. Det er jeg glad for. Men han kommunikerer ikke så meget som i gamle dage.

Læs beretning fra TEMA-ugen om demens.

Læs anden del af dagens beretning.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer