Sorg (1)

TEMAuge: Hvad stiller vi op med sorgen?

Hvorfor er sorgen så ubærlig, at man går i skjul bag en hylde hos købmanden, så man undgår at møde den sørgende? Møder man en sørgende, er det så let at sige: Du skal bare sige til. Så kommer jeg straks og besøger dig. Heldigvis er det ikke så slemt at miste sin ægtefælle, når man er gammel, vel? Man har levet mange år sammen, og så må det være det. Eller at miste en adoptivdatter? Det er sikkert ikke så slemt som at miste en "ægte" datter, vel? Der er flere påstande, jeg godt kunne tænke mig at få afklaret med nogen, der har forstand på det.

I KlitPosten.dk i denne uge drejer det sig om SORG.

 

Janne Overgaard, november 2017

Janne Overgaard, november 2017

Denne artikel blev offentliggjort i en ugeavis november 2017.

På tysk betyder ordet Sorgen bekymringer. Sorg hedder Kummer. Der er stor forskel på de to begreber, men når sorgen rammer, er man aldrig i tvivl.

Janne og Hans Overgaard har været gift i 41 år og boede fra start i Hanstholm. Her havde Janne frisørsalon i huset på Havremarken, mens Hans efter nogen tid som førstemand i Arbejder-Brugsen i Thisted købte skobutikken i Hanstholm-Centret i 1977. I slutningen af halvfemserne overtog de shoppen i Nystrup Golfklub og flyttede til Klitmøller i 01 og bestyrede begge butikker, indtil de solgte skobutikken i 2010.
I 2014 valgte de at blive fuldtidspensionister og havde en god tid derefter.
I august 2016 fandt lægerne en svulst i Hans´ ene lunge, og den blev bortopereret. Der var dog visse komplikationer, der i løbet af februar 2017 blev forværret. En tumor i hjernen blev også opereret, men sygdommen medførte, at Hans døde den 3. april.
– Vi var ikke klar over, at vi var så tæt på, for lægerne kunne ikke umiddelbart give en tidshorisont, en nævnte et år, men det kom slet ikke til at passe.

– Jeg har lært, at åbenhed er afgørende og nødvendigt. I hele forløbet har Hans og jeg været åbne om sygdommen. Jeg tror, at er man i et alvorligt sygdomsforløb, er det vigtigt at turde snakke om det helt ud i det værst tænkelige.
– Den styrke, jeg har, er, at jeg har lovet ham, at vi skulle have det godt og se fremad! Det var hans mantra, kan man sige. Sygdommen skulle ikke have lov at ødelægge noget på den måde. Alting var på plads. Økonomi, det hele.
– Derfor er det rigtigt hårdt alligevel, ikke? Jeg sover godt om natten og føler mig ikke alene. Hans er her på en eller anden måde.
– Jeg prøver ustandseligt at tænke på de gode ting, vi har haft sammen. Tænker på alt det, vi har været igennem af positive og dejlige områder. Jeg husker for eksempel en aften på ferie, hvordan vi morede os. Jeg husker stadig, hvor meget Hans grinede.
– At finde det negative trøster ingen.
– Når mit yngste barnebarn spørger til bedstefar, hvor er han, ja, så siger jeg, at han er i himlen, og at vi vil få ham at se igen. Sådan synes jeg, man skal svare et barn.
– Hvis ikke familien eller de dejlige mennesker her i byen havde været der, ved jeg ikke, hvor jeg havde stået i dag. Det bedste ved alle de søde mennesker, jeg kender, er, at de ikke er bange for at spørge mig, hvordan jeg har det. Sorg kan være underligt tabubelagt. Noget, vi ikke snakker om. Her tør de godt. Og det er så dejligt.
– Men der er også den praktiske hjælpsomhed. Forleden morgen kom lastbilen med noget pind til brændeovnen. Michael, min søn, skulle nok hjælpe mig med at få det ind senere, fordi jeg jo havde gips på mit brækkede håndled.
– Om eftermiddagen kom Michael, og lidt efter dukkede Ove og Ruth op, og så kom Anna og John og Lone og Bertrand, og efter kort tid var det hele kørt ind!
– Det er et eksempel på, at man er godt hjulpen!

Læs artikel 2.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer