I det gode solskinsvejr for en gangs skyld dukker der mange mennesker op til den første af årets to fiskeauktioner. Erik Odder, formand for KLF66/lystfiskerne og Birthe Eisum, formand for Æ ´Redningshus (hvad skal den der apostrof egentlig der?) byder de mange mennesker velkommen og gør opmærksom på, at overskuddet går til de to foreninger. Han takker især sponsorerne, uden hvis bidrag der slet ikke ville have været nogen auktion. Han takker også de mange frivillige, der sørger for, at fiskene bliver leveret til budvinderen hver gang, og at der sker nøjagtig afregning.
– Det er dejligt at se så mange gæster, og vi håber at få et par gode timer eller tre sammen! Fire, måske? I skal bare byde af hjertens lyst. Jo mere, jo bedre!
Erik får både smil og klapsalver frem.
Den næste auktion kommer søndag den 4. august. Hvis der kommer lige så mange gæster, kan der blive et godt og velkomment overskud til foreningerne. Det er ingenlunde gratis at holde huse og inventar og det hele ved lige.
seneste kommentarer