– Hvorfor har du skrevet den bog, Stine?
– Det var interessant at dokumentere, hvordan livet udspillede sig i det projekt, som en teltlejr for asylsøgere er. Hvordan det skulle gå. Jeg interesserer mig for området. Jeg interesserer mig for, hvordan vi behandler asylsøgere og andre, der kommer til landet. Her drejer det sig om 300 mænd i 2016, hvor der i øvrigt kom 21.300 asylsøgere til Danmark.
– Jeg synes, at et af problemerne i denne debat er, at det hurtigt bliver politisk. Man bliver placerert i spektret højre - venstre. Det er måske ikke så vigtigt? Man kunne i højere grad mødes på midten. Jeg synes, debatten er for følelsesbetonet; den kunne godt være en smule mere saglig og fornuftig. Der er vitterlig mange følelsesmæssige aspekter i det her, og det bliver meget hurtigt en debat og meget svært at tale om tingene som de er.
– Jeg lægger ikke skjul på mit politiske ståsted; jeg er nok ikke ovre på højrefløjen, men derfor har jeg alligevel forsøgt at skrive en bog, der kan læses af alle, også af dem, der ikke er enige. Jeg har da også skrevet kritisk om asylsøgere og ikke været berøringsangst.
– Kan man godt udtale sig på området uden at være politisk?
– Ja, det mener jeg bestemt, man kan. Jeg skriver meget bredt om lejren, har også fulgt personalet og de frivillige og en fire-fem beboere. Der er ikke én hovedperson. Jeg har talt med mange beboere; nogle optræder mere end andre.
Jeg mener, at de faktuelle ting, jeg har med, er nødvendigt, for den skal også kunne læses om 10 år, og til den tid vil der være glemsel om disse begivenheder.