Indtryk fra SPAR Klitmøllers indvielse!

Der er massiv tilstrømning til indvielsesfesten. Champagnen og kransekagen smagte lige så godt som nytårsaften, og så var der ovenikøbet den gevinst, at det ikke så ud til, at nogen var fulde i samme grad.

Nogle havde medbragt blomster og gaver til Mikael og Y; de fleste ønskede dem til lykke med udvidelsen. Og det må man nok medgive dem: Her er der da virkelig grund til at kippe med Klitmøller-flaget!

Stiborgmester Niels Jørgensen er synligt imponeret.
– Det er da utroligt, alt det, de har nået! Det er flot! Nu kommer det svære: Hvor er varerne, man søger?
– Du skal bare gå rundt en halv times tid. Samtidig får du motion!
– Det er sikkert!
Om man kan fare vild herinde? Det er et godt spørgsmål.

Tre modne mandfolk står i vinafdelingen: Per, Jørgen og Peter.
Peter er kendt for at have spændt mavebæltet gevaldigt ind og smidt 23 kilo!
– Skal du ikke passe lidt på, at du ikke bliver helt indtørret og udmagret? Du skal ikke overdrive, vel, Peter?
– Jeg holder mig mellem 23 og 25 kilo under det, der var engang. Jeg er ikke fanatisk!
– Har I været forbi champagnen?
– Nej! Men. Vi skal op og have et lille glas!

Conny Juul-Olsen har sommerhus i Klitmøller.
– Vi skal være herude i tre uger fra påske, og vi glæder os! Og så med sådan en flot butik! Jeg står og blader lidt i kataloget. Jeg kan da se, at der er et væld af lave priser!
– Så I, som bor i Thisted, kan godt synes om det her?
– Ja, absolut! Vi er så glade for at have fået et så fint indkøbssted.

Camilla Ammitzbøll med et z og to ller er indretningsekspert fra SPAR:
– Jeg har mødt så mange søde mennesker her. Normalt snakker man jo kun med chefen, men her er det kone og barn og ansatte i et virvar. Derfor bliver jeg også rørt, når det lykkes!
– Jeg lagde mærke til dit følelsesmæssige engagement. Hvad er det egentlig, du går og hyler over?
– Jeg har bare ikke sovet i mange dage! Det er et specielt projekt.
Søren, byggechef, giver hende ret:
– Nogle gange sidder følelserne ude på tøjet. Vi havde et lille skænderi i morges. Den her cykelpumpe ville hun have op, og jeg sagde, at den kommer længere nede i prioriteterne! Men den skal nu nok komme op!

 

 

 

Martin Falslev Andersen er lige kommet hjem fra en 2,5 måneders ferie jorden rundt og er helt chokeret over, hvad han ser:
– Det er helt underligt at forestille sig den gamle butik og så det her! Økologiafdelingen er kraftigt udvidet! Men jeg har ikke nået længere i butikken, så jeg ved ikke, om veganerområdet er udvidet.
Der er stor enighed om, at vinkøleren er fin og faktisk en smule imponerende.

Se interiørbilleder her!

Læs dagens program her.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *