Klitmøllerspejderne mangler flere voksne

2. Påskedag strømmede børn fra nær og fjern ned til Spejderhuset, hvor spejderlederne havde gemt en hel del chokoladeæg. På trods af nærgående spørgsmål fra din udsendte påskeharemedarbejder kunne ingen besvare det enkle spørgsmål: Hvad er det med de påskeharer, der lægger påskeæg,  selv om harer ikke lægger æg, slet ikke chokoladeæg?

Jane påpegede, at det var en gammel skik, der nok stammede fra Tyskland, hvor de malede almindelige hønseæg, men mente, at den så havde spredt sig til Fyn. Alt kommer fra Fyn, erklærede hun. Jeg stammer fra Fyn for eksempel. Læs dog faktaboks her nedenunder.

Arrangementet blev trods den noget usikre historiske baggrund en overmåde stor succes. Mange børn og deres forældre troppede op, og efter velkomsten gik snoren, og børnene var ret ligeglade med, om harer lægger æg eller ej. De fræsede af sted og kastede sig over de mange påskeæg, der lå gemt alle vegne omkring og inde i spejderhuset. Der var god gevinst til dem, der havde været forudseende og havde medbragt en pose til de mange æg.

Skal vi gætte på, at et ukendt antal børn utvivlsomt har fået ondt i maven senere på dagen?

– Vi har formentlig omkring 60-70 medlemmer af spejdertruppen her, siger Martin, – så det er ikke søgningen af børn, der er problemet. Næh, vi mangler voksne til at være med! Ikke kun som medhjælpere, hvilket er fint og udmærket, men voksne, der selv har lyst til at blive spejdere og hjælpe ungerne til at blive det.

Logoet understreger både lokalitet og sammenhørighed med naturen:
"Vi, der bor midt i Nationalpark Thy!"
Det er ikke bare os, der bor i Nationalparken, men os i fællesskabet Klitmøllerspejderne!
Har du lyst til at forsøge dig, kan du kontakte Jane Bauer. Du skal naturligvis ikke gå ind i det, hvis du sådan i al almindelighed ikke bryder dig om børn, men brænder du for ideen bag spejderbevægelsen, har de brug for dig, børnene …

Klik på billedet og se spejdernes hjemmeside!

Faktaboks

Påskeharen er en ret ny opfindelse i dansk tradition. I begyndelsen af 1900-tallet ankommer den fra Tyskland, og det er en gammel tysk tradition, der ligger til grund for påskeharen som æglægger.

Mulig førkristen oprindelse

Den tradition kan spores endnu længere tilbage til hedenske frugtbarhedsriter: man anså haren for at være et særligt frugtbarhedsfremmende dyr, og man spiste og ofrede æg, som også ansås for at være et frugtbarhedsfremmende middel.

Nogle mener således at haren var gudinden Eostres dyr, og hende fejrede man netop ved forårsjævndøgn, en forløber for påsken hvis navn på engelsk, ”Easter” kommer af netop navnet på Eostre/Eastre. Muligvis er der også en sammenhæng mellem hendes navn og navnet på det kvindelige kønshormon østrogen. April blev på engelsk kaldt Eosturmónaþ / Eastermónaþ og på tysk Ostermond.

Mulig efterreformatorisk oprindelse

En anden forklaring kan være, at katolikkerne i Tyskland ikke spiste æg i fasten, og således havde en masse æg at spise til påske (og en naturlig forklaring på deres oprindelse), mens protestanterne, der også gerne spiste påskeæg, måtte konstruere en mytologisk forklaring, og således fandt på påskeharen.

Det er problematisk, at påskeharen ikke optræder i litteraturen i de ca. 1000 år fra den ærværdige Beda omkring år 700 beskriver Eostre til 1682, hvor afhandlingen "De ovis paschalibus – von Oster-Eyern" advarer mod overdreven æggespisning og beskriver tidens skikke.

 

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer