Anni Printz: Jeg er samler

Jeg er samler.

Det giver mange fornøjelser, men også en del uorden i mit liv. Jeg er nemlig ikke god til at rydde op.
Der var f.eks. dengang, jeg samlede strikkegarn og opskrifter. Retfærdigvis skal det siges, at jeg strikkede meget på det tidspunkt, men ikke nok. Garn i alle mulige materialer og farver erobrede mit hjem og hobede sig op alle vegne. Jeg puttede dem i poser, stablede dem i kasser, overførte dem til vaskerummet, forærede dem væk. Lige meget hjalp det. Først da jeg holdt op med at tage mere garn ind, svandt det i stakkene, men selv i dag, mange år efter, har jeg utallige kasser med garn liggende.
Det blev ikke bedre, da jeg bagefter samlede plakater, silkestoffer, løbesko, og hvad man nu kan finde på. Hver gang hobede samlingerne sig op ude af kontrol.

Efterhånden indså jeg, at min samlergen måtte håndteres på anden vis, hvis jeg skulle have plads til mig selv og ikke mindst min familie. Jeg gik over til at samle immatrielle ting, som kun krævede tankevirksomhed og ind imellem lidt papir, en blyant eller en computer.
En af de ting, jeg samler på er lys. Lys findes alle steder, hvis man er opmærksom. Jeg kaster mig over hvert lille lyspunkt. Der er heldigvis mange. En venlig bemærkning, et opmuntrende smil, solen, der lige nu viser sig mellem tunge, grå skyer. Solnedgange, kærtegn, blodmåne, besøg af et barnebarn for bare at nævne nogle få.

Jeg har længe samlet på billeder. De kan opbevares i min computer og levner derved plads til andre ting i skabe og skuffer.Det må gerne være billeder af hverdagssituationer. Men helst portrætter Billederne danner grundlag for mine små fortællinger. Jeg iagttager personerne. Deres øjne, deres smil eller mangel på samme Hvem er de? Hviket liv lever de? Hvilken historie bærer de? Det hele ender i små fortællinger, for inden jeg er færdig med billederne er de omsat til ord.

Derfor samler jeg på ord. De befinder sig i mit hoved, min computer, mine notesbøger og andre finurlige steder fx ved min seng, hvis jeg skulle finde på at drømme noget interessant. Jeg har flere A4 mapper fyldt med ord.
Der findes mange ord. Pudsige, interessante, frygtindgydende og vellydende ord.
Det er en ren fornøjelse at se dem, sige dem eller synge dem. Min yndlingsleg er at sætte dem sammen i kæder i alle mulige og gerne umulige kombinationer. De er gode at have, når jeg skriver. Og det gør jeg hver dag. Så er det bare med at have ordene klar.

Derfor samler jeg på bøger. For i bøger står ord. Side op og side ned. Hvilket fornøjeligt tidsfordriv at læse og høste dem.

Indholdet må gerne være godt, bevares, men ordene er de vigtigste. Når jeg altså ikke lige samler på indhold. I øvrigt har bøgerne den, for mig, glimrende egenskab, at de kan lånes og afleveres igen. Så de ikke alle fylder op på en gang.
Hvis nogen kalder mig en nørd, har de muligvis ret. Selv kalder jeg mig samler, en profession, der går tilbage til de ældste tider.

Anni en nørd som har samlermani,
nørkler med ord som begrebsapati
men med hendes muse
ser man hende suse
på vinger kreeret af ren fantasi

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer