Rejsetema: Anni Printz: Fra min rejseblok (2 af 2)

”Rejser er det bedste middel til selvuddannelse”
Karl Julius Weber 1767-1832

Heldigvis har next stop Bernkastel Kues en mindre plads, vi kan være på.
I en fart får vi sat solsejl op, taget bord og stole ud og sat os i aftenens sidste sol. 5 minutter senere hart vi glemt genvordighederne, og nyder at være en del af campistlivet på stedet.
Feriedage flyder sammen . Op om morgenen, brusebad og morgenmad, hvorefter min meget bedre halvdel tager opvasken fra aftens - og morgenmaden.
Efter at plastservice, skeer, knive og gafler er på plads, begynder det opsøgende arbejde. Hvem siger, at ferie er afslapning? De kender ikke Birger. Vi opsøger hver eneste mindre by, støvsuger den for seværdigheder, store som små, og gør klar til den næste. Vi har smurt madpakke, hjemmefra så turen kan vare hele dagen. Sommetider spiser vi ude. I hvert fald tager vi en is eller en kop kaffe og sidder på en bænk eller en iscafé og kigger på folk. Det er noget af det bedste, jeg ved. Der findes mennesker i alle afskygninger, med forskellige udseender og vidt forskelige måder at gebærde sig på.
Således rustet drager vi videre på vores sightseeingtur. Det kan ske, at vi vender tilbage til en by, der har vist sig særligt interessant. Vi lægger vægt på pittoreske huse, særpræget arkitektur, naturskønne omgivelser og andet seværdigt. Rent guf for en forfatter og billedmager.
Bernkastelkues er en meget smuk by. Vi inhalerer den i passende små portioner, når vi hver aften går eller cykler derind for at få så mange indtryk som muligt.
Efter en uge er vi lidt mætte af vinmarker, flod med pramsejlads og tysk campingliv. Sådan er det at køre camping, i hvert fald for os. Vi har tidligere sejlet, og kan godt blive en smule rastløse efter 6-8 dages stilstand. Selvom ingen har fortalt det, er jeg sikker på, at der blandt i hvert fald mine aner, er en sigøjnerpige med uroligt rindende blod. 
Vi siger farvel til Mosel. Snart vil den indtage sin plads blandt glade og/eller mindre fornøjelige ferieminder.
Foran os venter Maastricht og omegnen af. Der skal vi møde et par venner og cykle området tyndt i storkehøjde, som vi gjorde med et andet område i Holland forrige år.

Vi tilhører det rejsende folk, en mennesketype, hvis hjerter er i slægt med pilgrimmes. Vi rejser ikke for at se, men for at rejse. Det ligger i blodet og er den drivkraft, der som dieselolie og/eller benzin, bevæger os ad ukendte stier mod udefinerbart, som vi nok aldrig finder. Det betyder ingenting. Vejen er målet.

Bernkastelkues

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *