Undskyld, Bertha!

På Tønder Kommuneskole var der i 4. - 5. klasse i 50´erne blandt drengene en drilledagsorden. Æh, bæh, du er kæreste med Bertha!
I skolegården skulle man være overordentlig påpasselige, når man løb rundt. Der var drenge, der risikerede at blive skubbet over i Bertha, hvis hun var i nærheden. Eller man kunne drille nogen ved at påstå, at vedkommende nok skulle til Emmerske, for der boede Bertha.
Om natten havde jeg ofte mareridt. Hvis man kom i nærkontakt med Bertha, ville der ske noget ganske forfærdeligt. Engang min far spurgte mig, om jeg ville med til Emmerske, fordi han skulle besøge en mand der, blev jeg helt stiv af skræk og mumlede noget om lektier. Især fordi jeg simpelthen hverken vidste,  hvad der så ville ske, eller hvem hun i det hele taget var; der foresvævede mig et eller andet om, at hun vistnok var selve djævelens datter; under ingen omstændigheder højere på strå! Men hvordan så hun ud? Hvor var hun? Når jeg spurgte i skolegården, hvem hun var, eller hvor hun stod, så de sig om og rystede på hovedet: Hun er ikke lige her.

Efteråret gik; i hvert frikvarter spillede vi hønseringespil. Den, der kom tættest op ad gymnastiksalsmuren, hvade vundet de andres hønseringe. Nogen var bedre til det end andre; jeg havde ingen penge, så jeg spillede fodbold med en tennisbold mellem bænkene i inderområdet med drikkerondellen. Vi morede os herligt, og frikvarteret gik hurtigt.

Ud på foråret næste år trådte Bertharunden for alvor i aktion. Af en eller anden grund blev Heinrich involveret; måske havde han drillet nogle af de andre, hvem ved. Men KP og Keld Stork og Gert tog fat i ham og smed ham ind i en gruppe tøser. Hvorfor gør I det, var der en, der spurgte dem. Han er forelsket i Bertha, svarede Gert med et grin og pegede. Hvem er så Bertha, spurgte jeg, for nu ville jeg godt snart vide det.
Gert grinede og pegede på en sød pige med langt, lyst hår og et genert smil inde midt i klumpen af piger. Hun er fra Emmerske, messede han. Han kunne lige så godt have sagt: Djævelens datter fra helvede!

Derfor: Kære Bertha fra Emmerske! Hvis du læser dette, skal du vide, at vi var nogle, der troede, du var djævelens datter. Vi vidste ikke, at du blot var en sød pige fra Emmerske. Undskyld! Undskyld, hvis vi har brugt dig i en anden sags tjeneste. Undskyld, hvis du i det hele taget opdagede det. Undskyld min passivitet. Jeg sætter min lid til, at du aldrig fik noget at vide. At du aldrig, aldrig nogensinde opdagede, at du var blevet udvalgt af en eller anden mobbedjævels tilfældige påfund.  Jeg håber for dig, at du i dag nyder dit otium et sted i Sønderjylland sammen med din mand og elsker at have dine børnebørn på besøg og i det hele taget er alle tiders bedstemor!

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *