Ensretningen! Info fra kommunen.

Sektionsleder Tobias Geertsen

2-timers p-skiltet pilles ned

Sektionsleder Tobias Geertsen fra Teknisk Forvaltning, Thisted Kommune, overvåger skiltningen på Ørhagevej. Der sættes betonblokke op med P-skilte i højre side langs hele Ørhagevej fra Fitness-krydset (Vangsåvej-Ørhagevej).

– Jeg synes, det er for tidligt at konkludere noget på baggrund af én dag. Det er jo et forsøg, der kører i fem uger.
– Må man afbryde forsøget undervejs?
– Ja, selvfølgelig. Det er 100% kommunen, der har taget beslutningen og implementeret det. Men vi har været i dialog med de forretningsdrivende, som vi inviterede direkte til et møde nede i Hummerhuset, men der var nogen, der valgte ikke at komme.
– Der kom et Facebook-opslag om emnet, men en politiker kopierede teksten og sendte den videre til os, om vi ville arbejde videre med ideen. Så det er med baggrund i en borgerhenvendelse, at vi har taget skridtet. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er dem alle, der har deltaget, for alle har været inviteret!
– Grunden til, at det ikke blev et borgermøde, var, at vores indtryk var, at mølboerne efterhånden var blevet lidt småtræt af borgermøder.

– I dag mærker vi op, hvor man må parkere: I højre side af vejen. Og så må man køre i venstre. Om en dag eller to kommer der klistermærker på vejen, så det bliver endnu mere tydeligt, hvor man må parkere. Vi udsmykker betonklodserne med p-skiltene, så de tager sig noget pænere ud. De pyntes med marehalm og plantekummer og siddebænke. Jeg synes da, det ville være brandærgerligt, hvis man skulle skrotte denne løsning nu! De kommer på torsdag, og der er nogle frivillige fra Klitmøller, der har påtaget sig at sætte dem op. Noget af det er lavet af en lokal tømrer.
– Desuden har vi ændret parkeringsrestriktionerne fra kun 2 timer til ingen tid. I øjeblikket er vi ved at nedtage de oprindelige 2-timers p-skilte. Desuden kommer der nye skilte med en enkel tekst på dansk, tysk og engelsk i stedet for de store gule informationsskilte.

– Husk så, at det er et forsøgsprojekt, og i højsæsonen har der i de senere år nærmest været trafikkaos, og kommunen er trådt aktivt ind i det. I samarbejde med de pågældende forretningsdrivende.
– Og vi laver en opfølgning af dette forsøg. Vi påtænker at udsende på e-boks et evalueringsskema til de 2.400, der fik meddelelsen om ensretningen. Forsøget går ud på at finde ud af, om det skal være permanent.  Altså i højsæsonen og kun der! Politiets udgangspunkt var, at det ikke skulle være i en kort periode, for så vil folk have besvær med at vænne sig til det. Men folk her i byen mente, at enten skulle det være i højsæsonen og kun der - eller også slet ikke.

Læs 1. artikel om ensretningen.

Læs 2. artikel om utilfredshed med ensretningen.

Sidste: Preben Holler oplyser her til aften, at der er berammet et møde med de involverede erhvervsfolk nu på fredag den 12. juli. Sted og nøjagtigt tidspunkt sendes direkte til de pågældende i deres e-boks.

På mødet vil ugens erfaringer blive drøftet med henblik på en for alle parter acceptabel løsning, lover Preben.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer