Ensretningen? Hawgus ikke helt tilfreds

Hov!

Hov! Hov!

Ensretningen på Ørhagevej trådte i kraft i går, mandag den 8. juli. Det har givet visse problemer.
Efter uofficiel optælling har mindst 110 bilister overtrådt forbudet mod at køre mod øst. En enkelt vildfaren turist den første dag må man regne med, men at der også her på andendagen stadig er bilister, der kører mod ensretningen er højst forunderligt. Holder man på p-pladsen ved Fitness, må man heller ikke køre til højre, når man forlader den. Man skal køre til venstre, ud ad Baunbak, Trøjborgvej, Vangsåvej, også selv om man bare lige skal hen til SPAR.

Den kun en-dag gamle ensretning på Ørhagevej giver panderynker hos nogen, men for noget andet. For at sige det mildt.

Bussen kører pænt hele vejen syd om byen

Café Hawgus mister gæster

Medejer af Café Hawgus, Gunhild Grandjean-Thomsen sammen med Lene Andersen, er nemlig mildest talt træt allerede her på andendagen af ensretningen.

– Vi ligger i en klemme! Folk, der kører forbi os og siger: Der ligger en café, hvor vi vil spise. De kan ikke bare vende bilen og køre tilbage til os. Når de først skal helt ned til Baunbak, ud ad den, tilbage ad Trøjborgvej, hvor de til sidst opgiver. De kommer ikke tilbage!

– Det bliver vor død! Jeg har ikke været med i planlægningen af det her, og en mand fra kommunen siger, at der ikke har været klagemuligheder på grund af den måde, det er kommet i stand på.

– Jeg frygter det værste! I går havde vi ingen gæster! Det er helt atypisk. Det er da nu, vi skal tjene pengene ind på cafeen. Det er nu, der er højsæson. Pizzariet har de samme problemer. Det lægger vores forretninger ned.

 

I meddelelsen om at ensrette Ørhagevej i ugerne 28-32 hed det blandt andet:

Fordele og ulemper
Vi forventer at trafikken vil glide bedre og mindske trafikpropper. Samtidig forventer vi, at parkeringen i området vil foregå mere hensigtsmæssigt.
Der kan være enkelte borgere som vil opleve det som en ulempe, at skulle køre en mindre omvej via Bavnbak, men vi håber på forståelse for at vi gør det for byen som helhed og for at passe på de bløde trafikanter.

Erik Hansen Projektleder

Læs hele artiklen her.

 

Gunhild understreger:
– Man kunne måske have kigget på forbindelsesvejen i stedet, når trafikproblemerne skulle løses! Den, der går fra Hummerhuset og ned til Trøjborg.
– Jeg er hunderæd for vores eksistens! Hvad skal vi gøre? Det er en katastrofe af dimensioner! Og så er den ikke længere.

Andre indlæg, du vil synes om

1 Kommentar

  • Vi er I den grad også overrasket over den negative konsekvens som følge af en ensrettet Ørhagevej som betyder en betydelig øget trafik af Bavnbak. Vi har lige købt sommerhus på Bavnbak og havde ikke forventet så meget trafik forbi huset. Målt i dag ca 600 biler i timen….:!!